DANMARK

Skilsmisse får konsekvenser for ret til aflastning

En skilsmisse og en delebarnsordning kan få store og uventede konsekvenser for retten til aflastning. Det viser en principsag, som Ankestyrelsen har udsendt. Efter skilsmissen mistede moderen bevillingen til aflastning, fordi barnet boede skiftevis en uge hos faderen og moderen. Kommunen, Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen var enige om, at ugerne uden barnet med handicap var tilstrækkelig aflastning.

Sagen handler om en 13-årig dreng med diagnoserne atypisk autisme, kroniske motoriske tics samt blandet udviklingsforstyrrelse af specifikke færdigheder. Af sagen fremgår det, at drengen har behov for betydelig støtte til sine fritidsaktiviteter, og ikke kan lege eller foretage sig meget alene i længere tid ad gangen. Han har et meget stort kontaktbehov og han kan ikke være alene hjemme i længere tid, max. ½ time. Han skal puttes hver aften, hvilket ofte tager 1-1½ time og han har konstant behov for støtte til lektielæsning.

Inden forældrene blev skilt, havde familien modtaget aflastning i hjemmet bevilget efter bestemmelserne om nødvendige merudgifter til barnets forsørgelse (§ 41 i serviceloven). På daværende tidspunkt blev familien aflastet en aften om ugen, en weekend om måneden og to uger i sommerferien.

Efter skilsmissen har faderen fortsat fået bevilget aflastning – dog nedsat i overensstemmelse med det halve samvær – mens kommunen i moderens tilfælde vurderede, at aflastning ikke længere var en nødvendig merudgift. Begrundelsen var, at moderen var aflastet i tilstrækkelig grad til hverdag, eftersom hun kun havde sønnen hver anden uge. Kommunen vurderede også, at aflastning i ferier heller ikke var en nødvendig merudgift, eftersom også andre forældre med et barn på samme alder vil have brug for en barnepige i skoleferier og på andre tidspunkter. Kommunen anførte desuden, at moderen modtog 7 timers tabt arbejdsfortjeneste i de uger, sønnen var hos hende, og at hendes behov for aflastning derfor var dækket.

Moderen ankede sagen – først til Det Sociale Nævn og siden til Ankestyrelsen – med den begrundelse, at der sker forskelsbehandling af de to forældre, og at også børn af forældre, der lever adskilt, skal have mulighed for at være sammen med deres forældre. Det må betyde, at begge forældre skal have mulighed for at have overskud til at være sammen med barnet.

Moderen anførte desuden i sin anke, at der også sker forskelsbehandling af situationen før og efter skilsmissen, uden at det er begrundet, hvad der er så afgørende anderledes i samværet med sønnen før og efter skilsmissen. Endvidere fremførte moderen, at hun har giftet sig igen, og at hun finder det principielt at få vurderet, hvorvidt og i hvilken udstrækning, man kan pålægge en ny ægtefælle at yde aflastning og ekstra arbejde i hjemmet, uden at dette ægtepar skal havde mulighed for samtidig aflastning.

Som argument for det fortsatte behov for aflastning fremhævede moderen, at typiske børn på 13 år – til forskel fra hendes dreng med autisme – er i stand til at være alene i flere timer, selv kan gå til fritidsaktiviteter og selv skabe kontakter til andre børn og underholde sig selv i længere tid ad gangen.

Det Social Nævn gav kommunen medhold og nu har også Ankestyrelsen afvist moderens anke. I begrundelsen for afgørelsen skriver Ankestyrelsen, at Styrelsen ikke har fundet grundlag for at ændre det skøn, som kommunen har udøvet vedrørende behovet for aflastning. Ankestyrelsen har desuden lagt vægt på, at der ikke er tale om en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af drengen i de uger, moderen har sin søn i hjemmet. Begrundelsen er, at sønnen kun er hos moderen hver anden uge, og at moderen derfor har mulighed for friweekender og fridage i de uger, hvor sønnen er hos faderen.

Ankestyrelsen har ikke taget stilling til spørgsmålet om forskelsbehandling af forældrene. Det skyldes, at Styrelsen ikke har haft faderens sag til behandling, og derfor ikke kender til de konkrete omstændigheder i faderens familie.

Det fremgår ikke af sagen om faderen også har giftet sig igen eller om forældrene bor i samme kommune. Hvis faderen er enlig eller hvis de nu bor i forskellige kommuner kan det forklare forskellene i aflastning til fader og moder.

Sagens identifikation: Ankestyrelsens afgørelse af 29-06-2011, nr. 115-11

Læs sagen i Ankestyrelsens database over principafgørelser

 

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Ikke flertal for aftale om kommunale serviceniveauer for handicappede
Partierne svarer på handicappolitiske spørgsmål
Ny vejledning om tabt arbejdsfortjeneste
Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /14.09.2011

Bliv medlem

Hvis du synes ABAforum.dk er brugbart, så meld dig ind i ABA-foreningen. På den måde er du med til at støtte det fortsatte arbejde med at opdatere og videreudvikle websitet, og får adgang til masser af yderligere materiale. Bliv medlem