DANMARK

Ventelister er ikke lovlige

En afgørelse fra Statsforvaltningen Midtjylland i en konkret sag fra Randers Kommune viser, at det ikke er lovligt hvis en kommune opretter ventelister til tilbud efter serviceloven. Sagen fra Randers handler ikke om børn med handicap, men er principiel og vil også gælde for børn, der er visiteret til fx specialbørnehave.

Serviceloven indeholder en generel bestemmelse om den kommunale forsyningspligt (§ 4). Den siger ganske kort at kommunen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov. Denne bestemmelse gælder alle tilbud, der oprettes efter serviceloven. Således også specialtilbud til børn med vidtgående handicap – som i serviceloven kaldes særlige tilbud til børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser (§ 32) – foranstaltninger (§ 52), døgntilbud til den samme gruppe af børn (§ 67) samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder (§ 85).

Det er meget almindeligt, at børn, der er visiteret til en specialbørnehave, ikke kan få plads i en sådan, men i stedet må blive i en almindelig børnehave med pædagogisk støtte indtil der bliver en plads ledig – selv om forældrene ønsker en specialbørnehaveplads og selv om kommunen har godkendt barnet til en sådan plads. Klagesagen fra Statsforvaltningens Midtjylland viser, at denne brug af ventelister til specialtilbud ikke er lovlig.

Sagen drejer sig ikke om et barn handicap, men om en voksen, der var visiteret til bostøtte efter servicelovens § 85. Men sagen har principiel karakter og de argumenter, som Statsforvaltningen anvender, vil også kunne bruges i sager omkring ventetid på en specialbørnehaveplads og andre tilbud til børn med handicap.

Borgeren i den konkrete sag havde i februar 2011 fået bevilget bostøtte af Randers Kommune, men mere end et år senere havde hun stadig ikke modtaget støtten. Hun klagede derfor til Statsforvaltningen Midtjylland, og nu har statsforvaltningen afgjort, at ventetiden er ulovlig.

Det fremgår af sagen, at årsagen til at der er ventelister til bostøtte er, at området er rammebelagt. Byrådet i Randers har valgt, at der skal spares på en række ydelser. En af disse besparelser er, at antallet af bostøttetimer samlet set ikke øges. Desuden har kommunen fremført, at den forsøger at undgå overkapacitet, således at antallet af bostøttetimer – set over en periode – svarer til det antal personer, der er visiteret til ydelsen. Det fremgår af sagen, at den gennemsnitlige ventetid på disse ydelser er 6 måneder, men der er også eksempler på dobbelt så lang ventetid. Det er således ikke en undtagelse, at iværksættelse af en bevilget ydelse er blevet udsat. Det fremgår også, at det efter Randers Kommunes opfattelse ikke ulovligt at have ventelister til tilbud efter serviceloven. Men her tager kommunen fejl.

Statsforvaltningen skriver i sin afgørelse, at Randers Kommune har handlet i strid med serviceloven ved at undlade at iværksætte den tildelte hjælp. Randers Kommune har ikke lovligt kunnet undlade at iværksætte den bevilgede hjælp med den begrundelse, at kommunen ikke har ledige bostøttetimer.

Statsforvaltningen gennemgår i sin afgørelse lovgrundlaget for den kommunale forsyningspligt. Når kommunen har bevilget en borger en lovbestemt ydelse, er kommunen dernæst forsyningsansvarlig – det fremgår af servicelovens § 4. Det vil sige, at det er kommunen, der skal sørge for, at den bevilgede ydelse faktisk også leveres. Det følger således af § 4, stk. 1, at det er kommunalbestyrelsen, der skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter loven, mens § 4, stk. 2 angiver hvordan kommunalbestyrelsen kan opfylde sit forsyningsansvar.

Kommunens afgørelse om tildeling af en ydelse efter serviceloven giver borgeren et retskrav på ydelsen, hvilket modsvares af kommunens pligt til at levere den pågældende ydelse. Borgerens ret gælder principielt fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, eller fra den dag, hvor den ifølge kommunens afgørelse er gældende. Kommunen kan således ikke udsætte efterlevelse af sin egen visitationsafgørelse.

Der kan efter statsforvaltningens opfattelse være forhold, som efter en konkret vurdering berettiger, at en ydelse bliver udsat eller midlertidigt standses eller reduceres, efter at der er truffet afgørelse om tildeling. Dette kan for eksempel være forhold som:

Det vil derimod efter statsforvaltningens opfattelse være i strid med forsyningspligten efter serviceloven, hvis kommunen af økonomiske grunde udsætter, indstiller eller reducerer udførelse af tildelte ydelser. Det vil ligeledes være i strid med forsyningspligten efter serviceloven, såfremt kommunen bevidst opererer med ventelister til bestemte ydelser for at undgå, at der opstår overkapacitet.

Hvis kommunen som følge af ressourcemangel eller af andre årsager anser det for nødvendigt at reducere sit serviceniveau på et område, må det ske ved, at den ændrer sin tildelingspraksis inden for lovgivningens rammer og herunder eventuelt reducerer allerede skete tildelinger i det omfang, der er hjemmel for en sådan genoptagelse.

Statsforvaltningen bemærker også, at der ikke er noget til hinder for, at der lejlighedsvis er kortere ventetider på ydelser efter serviceloven, men det er ikke lovligt – som Randers Kommune har gjort - at kommunen har indrettet sig vedvarende med en ventetid, der opgøres i måneder.

Sagens identifikation: Statsforvaltningen Midtjylland, journalnummer 2011- 6 1 3 / 8 9 6. Sagen kan læses på Statsforvaltningernes website.
Se servicelovens bestemmelser om kommunal forsyningspligt.

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Retssag imod Det Sociale Nævn
Skilsmisse får konsekvenser for ret til aflastning
Ikke flertal for aftale om kommunale serviceniveauer for handicappede
Partierne svarer på handicappolitiske spørgsmål
Ny vejledning om tabt arbejdsfortjeneste
Forbud imod diskrimination gælder også pårørende til børn med handicap
Forældre føler sig svigtet af det sociale system
Beregningsgrundlag for tabt arbejdsfortjeneste
Ny aftale vil forringe ankemuligheder
S-SF regering vil genindføre fuld tabt arbejdsfortjeneste
Manglende udredning kan umuliggøre bevilling af støtte til familien

Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste

Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay /21.10.2011