DANMARK

Revisorer indtager børnehandicapområdet                            


Rigsrevisionen kritiserer kommunerne og opfordrer til, at reglerne om merudgiftsydelse revideres

Den senere tids kritik af Handicapcenter København har afsløret, at der findes dobbelte og modstridende standarder for sagsbehandlingen på børnehandicapområdet. Serviceloven giver forældre til børn med alvorlige handicaps ret til handicapkompenserende ydelser og har et fleksibelt regelsæt om dokumentation. Men reglerne om statsrefusion til kommunerne af udgifter til handicapfamilier stiller betydelig højere krav til dokumentationen. Det er disse regler, der nu vinder frem - anført af revisorer, der i stigende grad indtager børnehandicapområdet.

Forældrekritikken af sagsbehandlingen på Handicapcenter København (se artikelserie i Politiken) har vist, at administrationen af servicelovens bestemmelse om støtte til handicapfamilier – især tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelse – er underlagt et dobbelt regelsæt. På den ene side er der bestemmelserne i serviceloven og i lovgivningen om forvaltning af sociallovgivningen – den sociale retssikkerhedslov. Det er bestemmelser, som er frit tilgængelige for alle interesserede. De kan læses på statens database over lovbestemmelser – Retsinformation – og selv om de i nogle tilfælde kan være uoverskuelige og komplicerede at forstå, så er det et regelsæt, der er offentligt og kendt af mange handicapfamilier.

Men ved siden af – eller måske ovenover – findes et andet sæt regler som også omfatter administration af serviceloven. Nemlig regler om statsrefusion og om, hvordan en kommune skal dokumentere sin bevillingspraksis for at kommunen kan få refusion for dele af udgifterne. Og disse regler er baggrunden for, at revisorer nu i voksende omfang får direkte indflydelse på, hvordan handicapfamilier bliver behandlet i kommunerne og hvilke ekstra krav, der bliver stillet til sagsbehandlingen.

Staten har i mange år – måske lige siden bistandsloven indførte muligheden for tabt arbejdsfortjeneste og dækning af nødvendige merudgifter - refunderet en del af kommunernes udgifter til netop disse ydelser. Det er faktisk halvdelen af udgifterne, som kommunerne kan få refunderet af staten. I 2011 beløb statsrefusionen sig til 1,08 mia. kr. for tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelse til handicapfamilier.

Som sagt har denne refusion fungeret i mange år, men i den senere tid er der kommet et voksende fokus på, om den refusion, som kommunerne henter, bliver udbetalt i overensstemmelse med refusionsreglerne. Det er formodentlig den økonomiske krise og stigningen i statsrefusionen, der har udløst denne nye interesse for handicapkompenserende ydelser. Rigsrevisorerne – som reviderer statens regnskaber – har i deres beretning for 2011 kritiseret kommunernes administration af børnehandicapområdet og har i 2013 udsendt et notat, hvor de opfordrer til, at reglerne om merudgiftsydelse revideres. Når man læser disse papirer fra Rigsrevisorerne er det tydeligt, at deres krav til dokumentation af børnenes funktionsnedsættelser går langt ud over de krav, der er i selve serviceloven.

De to regelsæt – servicelovens og refusionsbestemmelserne – er tydeligvis i konflikt med hinanden. De krav, som staten – ellers i al fald statens revisorer – stiller til dokumentation af funktionsnedsættelse og familiernes behov for økonomisk kompensation rækker videre end de krav, der stilles i servicelovens bestemmelser. Professor i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketcher, har i den anledning fastslået, at det ikke er lovligt, at prioritere en lov frem for en anden. I dette tilfælde revisionens regnskabskrav frem for serviceloven, som sikrer familierne en retfærdig sagsbehandling. »Man kan ikke sige, at man overtræder én lov, fordi det er vigtigere at overholde en anden. Det går simpelthen ikke«, siger Kirsten Ketcher til Politiken. »Desuden må man aldrig straffe familierne for en fejl, som kommunen selv har begået. Det er kommunens fejl, at der har været rod i sagerne tidligere, så nu må de tilrettelægge en procedure, så forældrene får det, de har ret til - nemlig en ordentlig sagsbehandling« (Politiken den 15.4.2013).

Samtidig er kommunerne presset på økonomien. Og flere kommuner har inddraget eksterne konsulentfirmaer for at få anbefalinger til, hvordan udgifterne til børnehandicapområdet kan nedbringes eller til hvordan man kan stoppe væksten i udgifter til dette område. Et af de konsulentfirmaer, der har specialiseret sig i netop dette område – og som har haft stor indflydelse på netop Københavns Kommunes handicapcenter – er Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Som navnet siger, er Deloitte egentlig et revisionsfirma, men tilbyder også rådgivning inden for det sociale område. Ud over Københavns Kommune har bl.a. Hjørring Kommune fået Deloitte til at gennemgå deres sagsbehandling på socialområdet.

Nu har også Socialstyrelsen entreret med Deloitte. Socialstyrelsen har annonceret en række kurser om ”nye værktøjer på børnehandicapområdet” til kommunale sagsbehandlere og ledere. Det er netop revisionsfirmaet Deloitte, der afholder disse kurser. De nye værktøjer handler om, at

Tydeligvis værktøjer, der mere handler om, hvordan man kan leve op til revisorernes ønsker om sagsbehandling end forældrenes og børnenes rettigheder og behov for økonomisk kompensation.

Læs om Socialstyrelsens og Deloittes nye værktøjer
Læs Rigsrevisionens beretning og notat om kommunernes administration på børnehandicapområdet

Joi Bay /23.05.2013