ERFARINGER

Data-registrering

Dato: 26. februar 2002
Fra: Mads' mor
Emne: Data-registrering

I mange mails omkring »TIPO-træning« omtales drill-lister og dataregistrering i stort omfang, og det gør, at jeg nu vil melde ud, at vi stort set ikke dataregistrerer i forhold til Mads' træning – og jeg går ud fra, at det samme er tilfældet med de øvrige »Gløersen-børn«.

I stedet gør vi følgende:

Laver handlingsplaner (fylder pt. 1-2 A4-ark) for et kvartal af gangen. Den indeholder overordnede målsætninger – disse udmøntes så mere konkret i

Ugeprogrammer (fylder pt. 3 A4-ark) for 2 uger af gangen (eller hvor længe der nu er mellem Gunnars besøg). Desuden laver vi

Ordlister, hvor vi markerer, hvorvidt

• ordet forstås
• ordet kan kopieres (nogenlunde) korrekt
• Mads selv kan benævne ordet – fx på spørgsmålet »hvad er det«, desuden markeres de ord Mads har lært siden sidste besøg af Gunnar.

Derudover laver vi hist og pist små hjælpeskemaer og lign. – fx de bogstavslydkombinationsskemaer, jeg netop har omtalt i mailen til Linda og Joi angående sprogtræning.

Når Mads behersker en ny kompetence, ja, så behersker han den. Og nogle kompetencer har han brug for at få repeteret regelmæssigt i træningssituationen (og det gøres så fx som repetition, eller i kombination med andre kompetencer), andre kompetencer får han repeteret tilstrækkeligt i »normal-miljøet« og atter andre kompetencer behøver ikke repetition. Mads' støttepædagog og jeg taler naturligvis en del sammen om dette, så vi ikke trætter Mads med træning af kompetencer, som han allerede behersker. Når Gunnar så kommer, viser vi Mads' nye kompetencer og laver sammen den videre planlægning. Nogle gange har Mads kunnet lære noget nyt meget hurtigt, og så beslutter støttepædagogen og jeg blot, hvordan vi vil udbygge dette, og enkelte gange har jeg mailet Gunnar for at få hans råd om, hvordan vi kommer videre, så Mads ikke skal »holdes tilbage«.

Jeg er meget glad for Gunnars arbejdsmetode – som det jo også fremgår, at TIPO-forældrene er for TIPO-arbejdsmetoden. Jeg ser bl.a. følgende fordele (hvoraf nogle sikkert også opnås med TIPO – mail gerne tilbage om det, jeg finder metodediskussioner relevante og spændende):

• jeg sparer tid på dataregistrering – tid som jeg har stor brug for til at træne Mads og til at lave materialer mv.
• Mads' træning bliver særdeles målrettet (og individuelt tilpasset) til lige præcis Mads – der er ingen faste regler om vokaler før konsonanter el.lign. Udgangspunktet er hele tiden Mads og hans kompetencer og interesser, og Mads er derfor igang med en masse processer på én gang.
• Den individuelle tilpasning betyder også, at Mads er på meget forskellige niveauer med sine kompetencer – fx er han ikke særlig langt på det sproglige område, men (relativt) meget længere mht. mimik og følelser, hvor han nu forstår og (næsten) kan beskrive små sekvenser med forskellige følelser på baggrund af visuelt materiale (fx dreng gynger, dreng glad – drengen falder (af gyngen), dreng ked af – mor trøster, dreng glad igen).

---

Dato: 27. februar 2002
Fra: Joi
Emne: Data-registrering

Dataregistrering er besværligt – i al fald i starten hvor man har nok at se til med at lære at træne på den rigtige måde. Men det tager ikke tid fra træningen – selve registreringen foregår godtnok mens man træner eller i pauser, men det tager ingen tid. Besværet ligger om aftenen når man planlægger nye øvelsesområder eller nye øvelser og hvor der for hvert nyt øvelsesområde og for hver ny øvelse skal produceres et skema (som så udfyldes i forbindelse med træningen). Det betyder bl.a. i vores tilfælde at der for hvert nyt objekt (dyr, biler osv) og for hvert nyt symbol/billede, der introduceres, skal produceres en A4-side. Det bliver hurtigt til mange A4-sider, og vi har talt om at vi burde søge kommunen om støtte til at ansætte en fuldtidssekretær, der kan holde orden på de mange lister ;-))

Men jeg kan sagtens se flere fordele ved et sådant system:

1. Det sikrer, at man kan være flere, der træner. Når jeg overtager træningen fra Linda er jeg aldrig i tvivl om hvor langt Linda er kommet og hvad jeg skal gå i gang med. Hvis man er 2 kunne man måske koordinere dette mundtligt, men hvis man er 3 eller flere skulle der nærmest holdes et dagligt møde for at samordne træningen hvis øvelseslisterne ikke var der.
2. Det sikrer, at man træner konsistent fordi der i øvelseslisten meget præcist er angivet hvordan øvelsen skal udføres og hvad der skal bruges som distraktorer.
3. Det sikrer, at man ikke øver noget, som allerede er indlært. Når Rud har nået det såkaldte mestringskriterie, bliver denne øvelsesliste taget ud af øvelsesmappen, og bliver kun brugt igen ved repetitioner.
4. Det giver et talmateriale om træningsresultater, som kan fremstilles grafisk, og som med tiden giver et overblik over Ruds stærke og svage sider. Dette talmateriale kan også fungere som motivator fordi det især på svage områder giver et synligt bevis for at der faktisk er sket fremskridt (selv om det går langsomt). Og hvis der ikke sker fremskridt er det tegn på at noget skal ændres.
5. Det gør sandsynligvis supervisionen mere effektiv, fordi superviseren hurtigt kan danne sig et overblik over træningen og dens resultater i den forløbne periode.
6. Det virker præstationsfremmende (hvilket selvfølgelig kan give eller forstærke stress) og motiverende: man bliver optaget af at komme videre, at nå et bestemt mål og på den måde bliver man holdt til ilden, hvilket nok kan være nødvendigt.
7. Hvis man har ansat studerende til at hjælpe med træningen, bliver data-registreringen en slags dokumentation for det arbejde, der ellers er usynligt, bliver udført.

Så selv om jeg synes det er besværligt og til tider overdrevent byrokratisk, så fungerer dataregistreringen som en slags kvalitetskontrol.