|
 |
ERFARINGER
Integration: Børnehave
Dato: 23. april 2002
Fra: Mads' mor
Emne: Mads har fået plads i en almindelig børnehave
Mads starter i en almindelig børnehave den 1. maj! Børnehaven
er en halvdagsbørnehave (kl. 8.00-13.30) med 16 børn (inkl.
Mads), to faste pædagoger og en fast afløser! Vi var til møde
i børnehaven i mandags med leder, pædagog og den ledende pædagogiske
konsulent, og vi aftalte, at henholdsvis vi forældre og personalet
skulle melde tilbage senest på torsdag. Vi mailede ja tak
sent i går aftes, og personalet har altså også meldt hurtigt
tilbage, for i eftermiddags fik vi en mail om, at vi snarest
får fremsendt tilbud om pladsen!
Mads' støttepædagog herhjemmefra og Mads har allerede været
på besøg i børnehave to dage [
], hvor det gik over
al forventning! Så vi er fulde af optimisme mht. de kommende
måneder! Og samtidig meget, meget spændte på, hvorvidt det
rykker i Mads' sociale udvikling!
Vi har fået tilbudt [
] 10 timers ekstranormering pr.
uge. Og der er jeg altså stadig småsur for ikke at
sige rasende. Jeg synes, at det er urimeligt, at Mads ikke
får bedre tilbud, når de via en plads i specialbørnehaven
giver ham stort set fuld tid 1:1 (altså på papiret
ikke i praksis). Men lige nu er vores strategi, at vi lader
vores dejlige barn charmere sin nye børnehave i et par måneder,
og så må vi se, om der er baggrund for, at fx børnehavelederen
ansøger kommunen om flere støttetimer.
Denne børnehave-sag har virkelig trukket søm ud i her i familien
hvor er vi bare trætte! Især fordi det har været som
at slå i en dyne. Jeg har fremsendt læssevis af dokumentation
i forhold til metoden mv., men det har ikke rokket kommunen
én millimeter i forhold til det først møde, vi havde med dem.
Dato: 24. april 2002
Fra: Joi
Emne: Almindelig børnehave
Til lykke med børnehavepladsen! Vi er selv i gang med at
få Rud revisiteret til en anden børnehave, så vi ved hvor
belastende det er. Betingelserne for enkeltintegration i Københavens
Kommunne er tilsyneladende lidt bedre end hos jer. Vi kan
få 18,5 timers støttepædagog om ugen, men det er jo langt
fra ideelt, for Rud kan ikke klare sig uden en støttepædagog
i hele den tid han skal være i en børnehave. Et andet problem,
som vi faktisk slet ikke har forudset, er de elendige fysiske
forhold, som mange københavnsbørnehaver har. Små stuer, hvor
12 børn skal være sammen hele dagen, og ofte ingen ekstrarum,
som kunne anvendes som træningsrum. Rud er hypersensitiv over
for høje lyde, pludselige bevægelser, fremmede mennesker så
han ville ikke overleve en hel dag på sådan en stue
med eller uden støttepædagog. Det er ikke usandsynligt at
vi opgiver at få ham flyttet i denne omgang, og at vi i stedet
venter på, at der kan findes en helhedsløsning, som indbefatter
støttepædagog, supervision og børnehave, i stedet for de »hjemmelavede«
løsninger, hvor man forsøger at liste sine ønsker ind ad bagvejen.
Dato: 2. maj 2002
Fra: Mads' mor
Emne: Mads' første dag i børnehaven
Så har vores lille Mads i dag haft sin første rigtige dag
i sin nye børnehave. Og hans støttepædagog rapporterede, at
det gik fuldstændig forrygende Mads var glad, tilfreds,
aktiv, opmærksom og brugte sit (stærkt begrænsede) sprog
også et par gange, hvor de andre børn spurgte ham om noget!
Støttepædagogens samlede vurdering af dagen var, at det simpelthen
ikke kunne være gået bedre! Så vi er meget glade og optimistiske.
Støttepædagogen og jeg holdt 3 timers møde med Gunnar [vejleder]
i går eftermiddags, hvor vi lavede en handlingsplan
for Mads' start i børnehaven. Og jeg kunne høre på støttepædagogens
referat af dagen, hvor god hun har været til at tage tingene
med sig, så hun og Mads »har været rundt om« langt
de fleste punkter i planen hun er bare så dygtig!
Mads og støttepædagogen var i børnehaven i 3 timer, hvor
Mads nåede at lege gemmeleg, lege fangeleg, tegne, klippe,
læse, gynge, deltage i samling og træne 1:1 altsammen
naturligvis under solid støtte fra hans støttepædagog. Derefter
tog de bussen hjem og spiste frokost, og så trænede de i det
meste af to timer! Senere på dagen har jeg spillet billedlotteri,
lagt puslespil, spillet lydbånd og sorteret former med Mads,
så spørg om han var træt, da vi kl. 20 ville til at lave nogle
motoriske øvelser med ham han gik i seng i stedet
og faldt meget hurtigt i søvn!
Dato: 5. maj 2002
Fra: Mads' mor
Emne: Svar til Joi
Jeg forstår godt jeres overvejelser mht. flytning af Rud
især synes jeg, at aldersforskellen på Rud og Mads
spiller markant ind Rud »har tid« til
at vente på en optimal løsning i ½-1 år (hvis I får trænet
godt i hjemmet), mens Mads (som fylder fem år den 11. maj)
bare skulle i en almindelig børnehave aller-aller-senest nu!
Dato: 8. maj 2002
Fra: Cecilia
Emne: En af integrationens mange fordele for søskende
Først og fremmest rigtig mange gange tillykke med Lewis'
flotte præstation, mens Stine var på besøg. Det lyder godt
nok vildt.
David har altid været ufattelig lidt interesseret i, hvad
andre børn laver, og han ville aldrig have imiteret så opmærksomt,
da han var i Lewis' alder.
I dag, hvor han har gået i børnehave i ni måneder, hvoraf
han de sidste fire virkelig er kommet i sving igen træningsmæssigt,
er det heldigvis noget andet. Faktisk har vi lige haft en
del oplevelser her på det sidste, hvor vi har kunnet glæde
os over enorme fremskridt. Det er simpelthen bare dejligt.
Vi kan se, at han oppe i børnehaven er blevet mere opmærksom
på de andre, og herhjemme er han begyndt at være nærmest galant
over for Anna indimellem. Når der for eksempel kommer noget
mad på bordet, spørger han ofte hende, om hun vil have noget,
før han spørger, om han må få noget selv.
Og i øvrigt bruger han det med at sætte navnet til sidst,
som vi snakkede om på et tidspunkt selvom vi har lært
ham at sætte det først. »Vil du have kød, Anna?«
og så i det kæreste tonefald, man kan tænke sig, nærmest indsmigrende.
Og Anna bliver så glad.
Dato: 18. maj 2002
Fra: Mads' mor
Emne: Mads i børnehaven
Mads har nu gået i sin nye almindelige børnehave i et par
uger, og det går fuldstændig forrygende! Og det er emnet for
denne mail, så hvis du/I er ved at være en anelse trætte af
at høre om Mads og hans bedrifter, så er det sådan cirka nu,
I blot skal bladre videre i postbunken!
Mads er faldet godt til i børnehaven han er glad
for at skulle derhen, og han er glad og aktiv så snart han
kommer ind af døren!
Mads taler i børnehaven ikke så meget spontant, men
han svarer støttepædagogen, de andre voksne og bemærk
de andre børn, når de fx peger på noget og siger »hvad
er det?«. De andre børn har lynhurtigt fanget, at det
er smart at tale til Mads i to-ords-sætninger, så det gør
de bare de tager ham i hånden og siger »kom
Mads«, går hen til trampolinen og siger »Mads
hoppe« og hopper og griner sammen med ham mv. Og Mads
følger deres instrukser også når fx lille Amalie (3
år) siger »Mads læse« midt i støttepædagogen og
Mads' træning!
Mads træner 1:1 i børnehaven. Ikke noget med fancy træningsrum
og den slags, men hvor det nu kan lade sig gøre nogle
gange stille og roligt på stuen, mens resten af børnene er
på legepladsen og nogle gange midt på stuen med en kødrand
af børn om sig mv. Og han kan det hele! Pt. repeterer han
mest i børnehaven (og holdes meget fast på det sproglige),
men det går rigtig godt, og han klarer det fint med al den
opmærksomhed. Støttepædagogen fortalte, at der i torsdags
(regnvejr) stod ni børn og fulgte spændt med, mens Mads sorterede
fotografier og tegninger i »sommer« og »vinter«
Mads benævnte hvert eneste billede med lille og spag
røst (hvor han ellers plejer at tale i mere almindeligt stemmeleje),
men han var ligeså usvigelig sikker, som når han træner herhjemme!
Og så til det allermest forunderlige Mads er populær
blandt de andre børn! Jeg afleverede ham for første gang i
fredags (jeg er generelt ikke god til at aflevere mine børn
+ det har passet bedre, at det var hans far indtil da), og
så snart han havde taget sko og overtøj af spænede han gennem
stuen og ned i salen (et stort ekstrarum som bruges til alskens
fysiske aktiviteter) på sin vej mødte han de 3-4 børn,
der allerede var kommet, og de hilste alle med glade stemmer
»hej Mads« og informerede hinanden »nu kommer,
Mads«. Og da Tine (ca. 4 år, glad og rund) kom, løb
hun ned i salen og vendte derefter tilbage til garderoben
for at fortælle sin far, at »Mads er kommet«
også hun med glad, glad stemme. Jeg var lidt længe om at komme
ud af døren, så jeg nåede også at opleve, at Mads og støttepædagogen
sad ved et bord og tegnede, og hurtigt kom der en pige og
satte sig ved siden af Mads og begyndte også at tegne, og
et minut efter spurgte Denis en af de andre voksne, om han
måtte sidde sammen med Mads og tegne! Jeg er simpelthen så
lykkelig for, at min lille Mads får denne oplevelse (faktisk
sidder jeg her med tårer i øjnene) jeg er helt bevidst
om, at der uden tvivl er noget »nyhedens interesse«
i det, men lige nu glæder jeg mig bare! Og så tænker jeg på,
at Cecilia har fortalt, at David faktisk stadig er populær
hos den sødeste dreng i hans børnehave, så måske holder det
også for Mads
.
Dato: 19. maj 2002
Fra: Cecilia
Emne: Forskellen mellem integration og pseudo-integration
Rigtig mange gange tillykke med, at det går så godt i børnehaven.
Det er dejligt for Mads og jer, og det er imponerende, især
når man tager vilkårene i betragtning. Samtidig er det vigtigt
at vide for andre forældre, at den slags kan lykkes. Selvfølgelig
ville det være mere optimalt med træningsrum og fuld tid,
men jeg har på fornemmelsen, at en af grundene til, at det
alligevel går så godt, er, at I har jeres støttepædagog
og træningen. For det kan aldrig sammenlignes med et almindeligt
ophold i en børnehave uden træning og ihærdig pædagog.
Det bør ingen børn med autisme nogen sinde bydes i
al fald ikke fra starten.
Oppe i Davids børnehave har vi lavet den ordning, at han
er der 35 timer om ugen, hvoraf 2½ time ugentligt er uden
målrettet input. Det er en halv time hver morgen, inden Anja
kommer, og hvor der er meget stille på stuen. Der er ikke
nogen pædagog på David. Han går ind som et hvilket som helst
af de andre børn.
Vi startede med at lave det som et forsøg, fordi vi (som
følge af traume-oplevelser fra Davids tid i vuggestue, inden
vi startede træningen) er temmelig nervøse for at lade ham
være for meget overladt til sig selv, kastet ud blandt mange
andre børn.
Det har heldigvis vist sig ikke bare at gå tåleligt, men
faktisk være en særlig mulighed for ekstra samvær med de andre
børn, som han efterhånden kan en masse sammen med. Og da vi
evaluerede det for et par uger siden, sagde alle pædagogerne,
at han var let at have på stuen, og at han nærmest aldrig
lavede ballade (det havde vi nemlig frygtet lidt). Og vi oplever
selv situationer som dem, Mads' mor beskriver, hvor de andre
børn glade siger: »Nu kommer David!«, og hvor
han bliver inviteret med i aktiviteter.
Hvor var det i øvrigt dejligt at høre, at de andre børn
i Mads' børnehave er så imødekommende, og at de er så gode
til at lære, hvordan de skal snakke til ham. Det er helt klart
også vores indtryk, at små børn er imødekommende, lærenemme
og med glæde indtager rollen som læremestre. Men det er da
altid godt at høre, at det fungerer sådan andre steder også.
Det var jo i øvrigt det, den lidt brutale kommentar fra en
far gik på under mit og Grethe Brandsars oplæg på Autismekonferncen:
»Hvad fanden laver en infantil autist i en almindelig
børnehave? De andre børn er sgu så onde!«
Det er jeg slet ikke enig i, men jeg forstår godt, at han
kan føle det sådan, hvis hans barn har været i en almindelig
børnehave uden træning og træningsleder. Det gør simpelthen
forskellen.
|