ABA-forum - Netværk for tidlig og intensiv behandling af autisme


4.9.   Danmark: Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
1.9.   Forskning: Tre ud af fire forældre til børn med autisme bliver ikke skilt
28.8.   Udland: Hjerneforskning understøtter adfærdsanalytisk behandling (USA)
17.8.   Kalender: Kursus om ABA-intervention (Århus)
16.8.   Job: Trænere søges til 4-årig pige med autisme (Kolding)
ABAforum.dk RSS Feed   RSS

Skriv din e-mail her og tryk ’Tilmeld’. Så modtager du ABA-forums elektroniske nyhedsbrev.

Hvis du synes, at ABA-forum.dk er brugbart, så meld dig ind i ABA-foreningen. På den måde kan du støtte arbejdet med at opdatere og videreudvikle dette website.
Bliv medlem
Autisme - ABA » ABA i Danmark » Erfaringer » Dansk version af Elisas bidrag

ERFARINGER

Dato: 14. november 2005
Fra: Elisa
Emne: Silvia og musik

Silvia (på 2½) har altid været ekstremt glad for musik. Faktisk var et af de første ”faresignaler”, at hun – når hun var ophidset – kun kunne beroliges, hvis vi spillede musikken fra Bamse & Kylling for hende ...

En anden ting, som er lidt pudsig, er, at Silvia altid har været god til at ”synge”, dvs. til at nynne melodier – fra hun var helt helt lille. Rent faktisk skulle der ikke mange repetitioner af en melodi til, før hun var i stand til at gentage den temmelig perfekt. Alle pædagogerne var meget imponerede over denne færdighed. Det var det eneste, hun var langt bedre til end alle sine jævnaldrende (og hun var faktisk også bedre end børn, der var ældre end hende selv … tilføjede den stolte mor!).

Vi blev hurtigt klar over, at musik og sang kunne være en virksomt redskab i arbejdet med Silvia. Derfor har vi brugt det i stor udstrækning: Som en forstærker (vi lader hende tænde for vores lille radiobåndoptager, eller vi synger noget for og sammen med hende), og som en motiverende faktor (for at træne finmotorikken går vi rundt i huset og lader hende tænde for alle vores forskellige CD-afspillere, på mindre og mindre knapper. Lige nu er vi i gang med den runde volumen-knap: Vi drejer den ned på nul, og hvis hun så vil høre musik, så skal hun selv tænde den. Vi har også en bog med knapper, hvor hun kan aktivere noget musik. Vi bruger også musikken som motivation i forbindelse med imitationstræning, hvor vi forsøger at lære hende alle bevægelserne i børnesange ... en af de bedste er ”Jeg har en flyvemaskine”).

Ideen med at lære Silvia børnesange var også at forsøge at få hende til at deltage aktivt i fællessangene sammen med de andre børn oppe i børnehaven ... hvilket virkede en lille smule!

Vi bruger faktisk også musik (igen, børnesange, som hun kender), når vi skal introducere en ny lyd i hendes lyd-repertoire: Hvis vi f.eks. træner på lyden ”la”, så synger vi – hver gang vi synger – hele sangen på ”la”, sådan at vi på den måde ”bombarderer” Silvia med den nye lyd ... Jeg er ikke sikker på, om det hjælper, men det gør da i al fald ingen skade.

For resten bør jeg også nævne, at al det syngeri på et tidspunkt blev et problem: Silvia begyndte at synge under træningen, hver gang noget var lidt svært – for på den måde at slippe for opgaven ... Og man må sige, at det virkede: Det var temmelig umuligt at få hende til at holde op!

Noget andet, vi har været meget omhyggelige med, er at skifte mellem så mange forskellige sange som muligt. I en periode spillede vi, af ren og skær vane, kun Bamse & Kylling-numre for hende, og hun blev noget afhængig af dem. Derfor begyndte vi at introducere nye sange, og nu er Silvia glad for hvad som helst (faktisk selv ACDC!).

Altså bruger vi musikken virkelig meget, men vi prøver også på at passe lidt på med det, fordi vi har oplevet de par bivirkninger, som jeg har nævnt ovenfor.


Oversat af Cecilia Brynskov / 19.02.2006

  © 2006 ABAforum.dk