|
 |
ERFARINGER
Trænere
Dato: 4. februar 2002
Fra: Cecilia
Emne: Træningsleder, hjælpetræner, klinikvejleder
Flere har spurgt til, hvordan vi bruger de forskellige betegnelser
for personerne omkring David.
Træningslederen er ansvarlig for den daglige træning,
udførelse af drill-lister, ugentlige mini-rapporter
i form af grafer og evalueringer, og er i det hele taget
knudepunktet, stedet, hvor alle trådene mødes.
Hun styrer også staff-møderne og sørger
for referat af disse.
Hjælpetrænere kan der være et ubegrænset
antal af. I over et år fungerede mine to søstre
som hjælpetrænere, nemlig sideløbende
med vores første træningsleder, og i det første
halvår af Davids tid i børnehaven. Fra årsskiftet
fik vi bevilget timer til to hjælpere og har nu ansat
to, der fungerer som hjælpetrænere. I perioder
fungerer vi også selv som hjælpetrænere – vi
fungerer jo altid som 'generaliseringsagenter'. Der er også hjælpetrænere
blandt personalet i børnehaven. Hjælpetrænerne
er vigtige for den målrettede generalisering af det
indlærte, og de kan også indimellem have særlige
ansvarsområder, hvor de står for den første
og grundlæggende indlæring.
Klinikvejlederen er den person fra TIPO, der kommer herned
med jævne mellemrum og superviserer. 'Bag' hende står
TIPOs faglige leder (Morten Klevstrand), som har det overordnede
ansvar for det faglige indhold i behandlingen. Derudover
er der den gruppe af andre klinikvejledere (pt. seks stk.),
der fungerer som sparringspartnere, når barnets fremskridt
evalueres og eventuelle vanskeligheder diskuteres, og som
i øvrigt træder ind som vikarer, hvis den tilknyttede
klinikvejleder skulle blive syg.
Dato: 3. marts 2002
Fra: Linda
Emne: Hjælpetrænere
Jeg har endnu et tema, som jeg meget gerne ville høre
jeres erfaringer og gode råd til. Det drejer sig om
ansættelse og brug af hjælpetrænere.
Jeg ved jo, at flere af jer har erfaringer med både
at inddrage familie og andre i træningen, og jeg vil
gerne høre, hvad der er gået godt og mindre
godt.
Joi og jeg må – når nu børnehaven
ikke er så vældigt interesserede (de træner
dog Rud 1:1 hver formiddag og har sagt ja til at bruge de øvelser,
som vi også laver hjemme) – have ansat en ung
psykologi-studerende, som kan være med til træningen.
Dels for at etablere et træningsteam, så der
kommer flere kreative hjerner til staff-mødet og til
at følge og stimulere Ruds fremskridt og arbejde,
og dels for simpelthen at aflaste et meget anstrengende program,
som vi for øjeblikket kører.
Dato: 3. marts 2002
Fra: Sophie
Emne: Gode råd i forbindelse med ansættelse af
(hjælpe)trænere
Vi har i øjeblikket tre tutors/hjælpelærere.
Det har lidt været tilfældigheder, der bestemte,
hvem vi hyrede til opgaven. Vi har ingen tanter etc. i nærheden
til at tage nogle timer, men det ville jeg ellers nok anbefale
som en ressource. Hvem var det, der skrev, at mostrene havde
været hjælpelærere i en tid, og at dette
havde styrket forholdet mellem barnet og de voksne? Lewis’ bedstemor
passer Lewis en dag om ugen, men vi har valgt ikke at bruge
hende som decideret tutor, fordi vi synes, at det er sundt
at have mere "naturlige" forhold også – en,
der ikke hele tiden presser med specifikke mål in mente.
Vores tutors består af:
- en lærerinde, der til dagligt arbejder i en specialskole
med autistiske børn. Hun bruger også ABA i
sin dagligdag og er en god ressource for os, både
med hensyn til erfaring og indsigt.
- en psykolog, der er
nyuddannet.
- en lærer-studerende på sidste år.
Alle
unge piger på 25-30 år. De er alle virkelig
dygtige, og vi får gode input fra dem alle.
For mig at se er en tutor en person, der:
- kan lide børn!
- har en god sans for, hvordan man
omgås børn,
og kan sætte sig ind i, hvad der motiverer dem.
- er åben.
Det er vigtigt at have en åben indstilling
til programmet og til at lære de teknikker, det involverer.
- har selvtillid. Det er uhyre vigtigt i mine øjne.
En tutor må ikke være genert over at arbejde
foran et videokamera eller sammen med dig eller en anden
tutor. Han/hun skal turde komme med sin mening om træningen
og om, hvordan tingene køres, og turde komme med konstruktiv
kritik af dig og andre tutors. En selvsikker tutor udfører
opgaverne med overbevisning, og det formidles til barnet.
- er fleksibel, er i stand til at omstille sig til de konstante ændringer/udviklinger
i træningen.
- er entusiastisk, interesserer sig for
emnet og har glæde
ved at se barnet gøre fremskridt. Holder træningen
på et positivt niveau.
- er pålidelig, kommer
til tiden, holder aftaler, tager det hele alvorligt.
- er
ambitiøs på programmets vegne. En tutor,
der i grunden ikke tror, at det er muligt at ændre
på diagnosen, er ikke meget værd.
- ikke lader
sig slå ud af en dårlig dag/session,
men prøver at få det bedste ud af det alligevel.
Med hensyn til oplæring af tutors er det min erfaring,
at det er bedst hurtigst muligt at lade dem arbejde alene.
Efter teoretisk oplæring fra James (vores supervisor)
har vi haft 1 eller 2 sessions med tutorerne i starten for
at vise dem, hvordan de enkelte drills udføres, og
så har de fået lov at have et par sessions alene,
så de kan forsøge sig uden at have nogen, der
sidder og våger over dem. Herefter har vi så løbende
haft sessions, hvor James eller jeg sidder med, og hvor vi
evt. skiftes til at gøre ting, så træningen
optimeres. Her er det igen vigtigt, at tutoren kan arbejde
selvsikkert, mens du eller andre er i rummet, og være åben
for kreativ kritik
og selv turde give det samme.
Held og lykke med rekrutteringen.
Dato: 3. marts 2002
Fra: Cecilia
Emne: Alder og ansvarlighed
Jeg kan til fulde skrive under på Sophies dejligt
udførlige beskrivelse af,
hvad I skal se efter. Jeg har kun to tilføjelser:
- Vores hjælpetrænere er henholdsvis 22 og
24 år. Vi har haft en tredje, der var 28, men hende
var vi (af andre årsager) nødt til at afskedige.
Vores erfaringer, som er gode, har vi altså med to,
der begge er under 25.
- De skal helt klart have selvtillid, som Sophie nævner,
men lige så vigtigt: De skal kunne tage imod udførlige
instrukser og kunne følge stramme retningslinjer,
og må absolut ikke have tendens til bare at gøre,
som de selv lige tænker, kunne være smart.
En sidste kommentar går på jeres oprindelige
mail, Linda og Joi. Hvorfor har I kun planer om at søge
psykologi-studerende? Træningsledere er jo som regel
pædagoger eller, i skolealderen, eventuelt lærere.
Dato: 4. marts 2002
Fra: Joi
Emne: Psykologi- eller pædagogstuderende
Cecilia spørger, hvorfor vi kun vil lede efter en
psykologi-studerende. Det skyldes nok praktiske hensyn: Vedkommende
skal kunne arbejde en hel hverdag, og det kan pædagog-
eller lærerstuderende som regel ikke, fordi de har
undervisning hver dag, hvorimod psykologistuderende bedre
selv kan tilrettelægge deres studietid. Men set i et
længere perspektiv – at vi med
tiden må få uddannet nogle træningsledere
og supervisorer (eller hvad de nu hedder) – burde det
selvfølgelig være en pædagog- eller lærerstuderende.
Dato: 4. marts 2002
Fra: Cecilia & Martin
Emne: Den perfekte træner
Vi har helt glemt, at vores bedste råd til, hvordan
man finder en god træningsleder eller gode hjælpetrænere,
er den sang, de to børn i Mary Poppins synger, da
de skal annoncere efter en 'nanny':
The Perfect Nanny (læs: træner)
If you want this choice position
Have a cheery disposition
Rosy cheeks, no warts
Play games, all sorts
You must be kind, you must witty
Very sweet and fairly pretty
Take us on outings, give us treats
Sing songs, bring sweets,
Never be cross or cruel,
Never give us castor oil or gruel,
Love us as a son and daughter,
And never smell of barley water.
If you won't scold and dominate us,
We will never give you cause to hate us.
We won't hide your spectacles so you can't see,
Put toads in your bed or pepper in your tea.
Hurry nanny, many thanks
Sincerely,
Jane and Michael Banks.
Dato: 10. oktober 2002
Fra: Christina
Emne: Aflønning og annoncering
Vi overvejer stærkt at få fat i en hjælpetræner.
Kan I, der allerede har, fortælle lidt om, hvor mange
timer om ugen I har, og hvor meget træneren ca. skal
have i løn, om I har stået for oplæringen,
eller superviseren har. Og hvor har I annonceret?
Vi får 50 kr. i timen til aflastning, som vi har tænkt
at bruge til en hjælpetræner om lørdagen.
Jeg har ikke fundet ud af, om den, der får pengene,
skal betale skat af dem, eller der er trukket, siden man
kun får 50 kr. i timen til en aflastningsperson. Ellers
må vi jo selv lægge oveni. Det var ikke svært
at få igennem på handicapcenteret.
Dato: 11. oktober 2002
Fra: Cecilia
Emne: Aflønning
Vi har tidligere givet en timeløn på 60 kroner
sort, men nu får begge vores hjælpere deres løn
via Aflastningsordningen. Her får de vist 93 kroner
i grundtakst og med diverse tillæg om aftenen og i
weekenderne, sådan at de kan komme op på omkring
140 kroner for en time om søndagen. Men det er jo
også hvidt, så reelt får de det halve,
det vil sige mellem 50 og 70 kroner i timen.
Dato: 17. oktober 2002
Fra: Joi
Emne: Aflønning
Vi betaler vores hjælpetræner – som er
psykologistuderende – 90 kr. i timen (og lægger
altså 30 kr. oven i de 60 kr., vi får fra Handicapcenteret).
Så vidt jeg ved, betaler Mads’ forældre
noget tilsvarende eller lidt højere.
|
