ABA i en vestjysk folkeskole (Bramming, Ribe Amt)
Den 1. august 2002 startede Bramming Kommune og Ribe Amt
som de første i Danmark et skoleprojekt med TIPO. Projektet
skulle give Emil på 6 år, som har diagnosen infantil autisme,
intensiv træning i et normal-miljø. Ribe Amt og Bramming Kommune
ønsker at få viden om og kompetencer til integrering af børn
med udviklingsforstyrrelser i normalmiljøer.
Emils sproglige kompetencer var ved opstarten meget ringe
(et ordforråd på ca. 50 ord – de fleste kun impressivt
– og 2-3 sætninger knyttet til helt bestemte situationer
og ønsker), og hans sociale og lege-færdigheder var ligeså
mangelfulde.
Alligevel så Bramming kommune og Ribe Amt en mulighed for
integrere Emil i normal folkeskole med vejledning fra TIPO
(Tidlig Intervensjons-Programmet i Oslo).
Praktiske foranstaltninger
- Emil er tilknyttet 0.C på Nordre Skole i Bramming og er
indskrevet i SFO.
- Emil møder hver dag kl. 7.30, og skolen begynder kl. 7.45
- Emil har sit eget træningsrum.
- Der er ansat en træningsleder som har hovedansvaret for
Emils træning, efter vejledning fra TIPO.
- Der er støttetimer i SFO-tiden indtil kl. 15.30
- Fra 15.30 til 16.30, hvor Emil hentes, er der fast afsat
en SFO-pædagog, som holder øje med Emil.
Træningen
Al basistræning foregår i træningsrummet. Træningsrummet
er Emils primære base, og her trænes 1:1 (en-til-en). Træningen
foregår minimum 30 timer pr. uge.
Træningen afbrydes p.t. af
- frokost og middagspause med 0.C,
- frikvarter på legepladsen sammen med alle på skolen,
- en ugentlig gymnastiktime,
- ture ud af huset med 0.C.
 Formålet
med træningen i træningsrummet er primært at give Emil en
masse sprogtræning og opmærksomhedstræning.
De opgaver, han mestrer med træningslederen i træningsrummet,
udfører Emil med:
- SFO-støttepædagog om eftermiddagen, både i og uden for
træningsrummet
- med forældre/søskende/familie senere på eftermiddagen,
i og uden for hjemmet
- med andre børn, i og uden for træningsrummet
netop for at Emil kan generalisere de indlærte opgaver ud
i dagligdagen og bruge det her.
Der trænes p.t. på følgende områder:
- Verbal imitation
- Receptiv instruks
- Receptiv benævnelse
- Ekspressiv benævnelse
 Socialt
sprog- Nonverbal imitation
- Finmotorik
- Matching
- Leg
- ADL (selvhjælpsfærdigheder)
- Korttidshukommelse
Alle træningsopgaver er specielt sammensat, så de netop passerer
Emils niveau, og evalueres hver uge til ugentlige staff-møder
(team-møder).
Staff-møder
Møderne afholdes 1 gang om ugen. Deltagere er:
- Emil
- træningsleder
- SFO-støttepædagog
- forældre
- klasselærer
- skoleinspektør
- SFO-leder
- vejleder fra TIPO (hver 3. uge)
- og lejlighedsvis PPR-psykolog fra kommunen.
På staff-møderne vises den træning, Emil har mestret siden
sidste møde, og nye mål for den kommende uge aftales.
Staff-møderne gør det muligt, at alle omkring Emil er informeret
om den igangværende træning, således at alle kan stille de
samme krav til Emil, og så han opretholder det indlærte.
Vejledning
TIPO står for al vejledning i forhold til træningsmetode
og træningsopgaver. Vejledningen finder sted hver 3. uge på
en staff-dag, hvor træningsprogrammet justeres, og hvor nye
mål for de kommende 3 uger tilrettelægges.
TIPO
TIPO er en klinik, som siden 1989 har arbejdet med vejledning
af intensiv træning af børn med autisme, Downs syndrom mm.
Se www.tipo.no
og www.tipo.dk
for yderligere information.
Data-registrering
Al træning omkring Emil registreres på såkaldte drill-lister.
Drill-lister beskriver Emils »pensum« for 3 uger,
og heri beskrives blandt andet selve træningsproceduren. Dette
sker for at sikre, at alle, som træner med Emil, træner på
samme måde. På denne måde kan vi sikre os, at Emil får de
samme betingelser og instruktioner, uanset hvem der træner.
Al træning, antal af træningsforsøg, hvem Emil har trænet
og generaliseret med, nedskrives. Dette gør det muligt til
stadighed at følge Emils indlæring og dermed sikre, at træningen
tilrettelægges så intensivt, målrettet og »skræddersyet«
som muligt.
Det er af stor vigtighed, at alle registrerer de forsøg,
Emil gør inden for hvert adfærdsområde i indlæringsfasen.
Dette giver et overblik over, hvor mange gentagelser han har
brug for i indlæringen, før han mestrer en opgave. Det giver
ligeledes et billede af, om antallet af forsøg ændrer sig,
efterhånden som han indlærer nye færdigheder inden for et
adfærdsområde. Målet er, at han efterhånden kan overføre indlærte
færdigheder inden for de forskellige adfærdsområder.
Det vil også gøre det muligt at udregne en udviklingsprofil,
når vi får et nøjagtigt kendskab til hans indlæringsmønster.
Målet
Der arbejdes konsekvent på, at Emils sproglige og sociale
færdigheder tilpasses det normale miljø, han færdes i, og
der søges kontinuerligt at opstille de fornødne træningsopgaver,
som skal give Emil større færdigheder i leg og initiativ til
leg med andre børn.
Samtidig arbejdes der målrettet på at lære Emil færdigheder,
så han langsomt kan tilbringe mere og mere tid på klassen
(og her menes på lige fod med de øvrige børn). For at udbygge
mulighederne for integration arbejdes der konsekvent på at
tilrettelægge træningsopgaver, som skal udbygge de færdigheder,
som er nødvendig for at indgå i klassen.
P.t. ligger hovedvægten på sproglig indlæring, da det ses
som en af de største hindringer for, at Emil kan tilpasse
sig og integreres i et normalt miljø. Men sprogindlæring foregår
så vidt muligt med social medvirken af andre børn, f.eks.
gennem lege med brug af sprog.
Emil lærte hurtigt at forstå spisesituationen på klassen
sammen med de øvrige børn. Som det seneste træner Emil på
at svare »Ja« på navneopråb. Først indlæres dette
i træningsrummet med træningslederen, derefter med andre børn
i træningsrummet, for til sidst at føre det ud til klassen.
Samtidig vil der blive trænet områder, som giver Emil en større
fordel i forhold til de øvrige børn, ved f.eks. bogstavindlæring
og regning osv. Således vil hans tid for samvær med andre
børn – og dermed menes stadig et ligeværdigt samvær
– udbygges hen ad vejen.
Hvor er vi nu?
Emil deltager nu efter 3 mdr. i projektet, i flere sociale
sammenhænge.
Han er med på legepladsen, når klassen holder frikvarter,
og er med i ugentlige gymnastiktimer. Her ser vi ligeledes
en markant fremgang.
Fra at Emil i begyndelsen af skoleåret afprøvede legeredskaberne
for sig selv, og ikke var særlig interesseret i de andre børn
- til at »få øje på« de andre og begynde at
kopiere deres leg,
- til hvor han p.t. er med i små simple kropslege, som han
oftere og oftere selv tager initiativ til,
- til at lege »kongens efterfølger«,
- til at aflæse de andre børns sociale handlinger f.eks.
sætte sig i rundkreds, stå i kø osv.
 Så
målet,
- at give Emil de største muligheder for integration,
- at Emil kan lære af andre børn, og
- at Emil i sin udvikling gives de bedste betingelser,
ser i den grad ud til at lykkes.
Hvis du vil vide mere, anbefales du at ser dig omkring her
på ABA-forum, hvor du blandt andet kan læse om intensiv træning
af børn med autisme og grundige referater af relevante forskningsresultater.
Her findes også en beskrivelse af Emils
skoledag og opstart af
projektet. Projektet er desuden blevet beskrevet til Undervisningsministeriets
KVIS-program
(Kvalitet i Specialundervisningen).
|
