Der har længe været behov for en bedre organisering af ABA-arbejdet i Danmark. Derfor har ABA-forums redaktion taget initiativ til at stifte ABA-foreningen.
Formålet er at fremme udbygningen af offentlige tilbud om tidlig og intensiv behandling af børn med autisme i Danmark. Foreningen er både for familier, fagfolk og andre interesserede.
Den stiftende generalforsamling afholdes den 5. maj 2003, kl. 17.45, på H.C. Andersen Hotel i Odense (i forbindelse med Den 15. Nationale Autismekonference). Lokalet hedder »Pro Musica« (K2), med indgang til højre i foyeren.
Alle interesserede er velkomne. ABA-foreningen byder de fremmødte på en lille forfriskning.
Indkomne forslag og anden information offentliggøres løbende her på ABA-forum.dk (www.abaforum.dk/forening):
| Dato | Titel | Ophav | Format | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| 7.4.03 | Forslag til Vedtægter for ABA-foreningen | ABA-forums redaktion | HTML | PDF | |||
| Kommer | Forslag til Grundlag for ABA-foreningen | ABA-foreningens bestyrelse |
Frem til stiftelsen kan alle spørgsmål vedrørende ABA-foreningen rettes til ABA-forums redaktion (red@abaforum.dk).
Hvis du synes ABAforum.dk er brugbart, så meld dig ind i ABA-foreningen. På den måde er du med til at støtte det fortsatte arbejde med at opdatere og videreudvikle websitet, og får adgang til masser af yderligere materiale. Bliv medlem