RAPPORT

Behandlingsforhold for børn med autisme i Københavns Kommune

Udarbejdet af Joi Bay og Linda Andersen

Juni 2003

Den følgende rapport skitserer i korthed en række kritisable forhold omkring behandling af børn med autisme i Københavns Kommune. Der er tale om en skitse baseret på den tilgængelige viden, men grundlaget for kritikken er solidt. Der er tale om forhold, som er veldokumenterede i kraft af officielle dokumenter, tilgængelige statistikker samt en række forældres flerårige erfaringer fra Københavns Kommune.

Antallet af børn med autisme er syv-doblet, men der er kun behandlingspladser til 1/3 i Københavns Kommune

Der findes ingen nøjagtige tal for antallet af børn med autisme i Københavns Kommune, men hvis man tager udgangspunkt i de nyeste danske tal for udbredelsen af autisme hos børn i Danmark (Meldgaard Madsen et al., 2002), kan man gå ud fra, at antallet af børn med autisme er blevet syv-doblet siden begyndelsen af 1990erne. Mens der i disse år i København bliver nydiagnosticeret 14-16 børn inden for det autistiske spektrum hvert år, så var det tilsvarende tal for ti år siden kun ca. 2 om året. Det betyder, at der nu samlet er behov for behandlingstilbud til mellem 60 og 75 førskolebørn med autisme i alderen 3-7 år. Eftersom mange børn med autisme får udsat skolestart, er tallet snarere højere end lavere.

Med det nuværende tal for behandlingspladser til børn med autisme betyder det, at der i Københavns Kommune mangler specialiserede behandlingstilbud til omkring 2/3 af førskolebørn med autisme. Kommunens behandlingstilbud består af 12 pladser i Specialbørnehaven Troldpilen samt 10 pladser fordelt på to forskellige basisgrupper. Misforholdet mellem behov og antal pladser resulterer i lange ventelister på behandling. Således får Specialbørnehaven Troldpilen fire ledige pladser sommeren 2003, men der er 15 børn med autisme på ventelisten til disse fire ledige pladser.

De børn, der ikke modtager en autismespecifik behandling, er enten fejlplaceret i specialbørnehaver for udviklingshæmmede eller multihandicappede, hvor der ikke findes pædagogisk viden om autisme, eller de går i almindelige børnehaver med begrænset eller uden pædagogisk støtte.

Den fortsatte udbygning af specialpladser til førskolebørn med autisme er perspektivløs og i modstrid med børnenes interesser

Kommunen forsøger at holde ventelisterne til behandling nede ved at oprette stadig flere pladser i specialinstitutioner og i basisgrupper for børn med autisme. Men børn med autisme har ikke godt af at blive isoleret i enklaver sammen med andre børn med autisme. Der er en lang række forskningsresultater, som viser, at børn med autisme udvikler sig mere og hurtigere, hvis de integreres med helt almindelige børn – under forudsætning af at de får den fornødne pædagogiske støtte til at kunne kapere en sådan integration (Harrower & Dunlap, 2001; Koegel et al., 2001).

Når kommunen – på trods af denne viden – forsætter med at isolere børn med autisme, skyldes det en forfejlet form for rationalitet. På kort sigt er det billigere at samle børn med autisme i nogle grupper, hvor de kan passes sammen, men på længere sigt er det med til at hæmme disse børns videre udvikling, og dermed deres muligheder for - som voksne - at kunne leve et selvstændigt liv, hvor de ikke er 100% afhængige af offentlig forsørgelse og pasning.

At isolere børn med autisme - som andre handicapgrupper - er kun med til at forværre og forstærke disse handicaps. Samtidig fremmedgøres almindelige børn og forældre over for det at være anderledes, hvilket får vidtrækkende følger:

børnene tilbydes ikke de mest optimale læringsmiljøer med en mangelfuld udvikling og livskvalificering som konsekvens
de isoleres i ghettoer som småbørn og dette videreføres i form af eksklusion i skolealderen, i ungdommen og i voksenlivet.

Læs videre i artiklen:
At være forældre til barn med handicap i København

Kommunens interne regler for brug af støttepædagoger til børn med autisme udelukker at disse børn kan blive integreret med almindelige børn

I Københavns Kommune er der interne regler om, at der normalt maksimalt kan bevilges 18½ times støttepædagog til førskolebørn med autisme (og med andre handicap) og maksimalt 10 timers pædagogisk støtte til skolebørn. Hvis barnet har brug for mere voksentid, skal barnet i stedet henvises til en specialdaginstitution eller en specialklasse/-skole for handicappede.

Hvis børn med autisme skal have mulighed for at udvikle sig sammen med almindelige børn, er det de færreste, som kan klare sig med 18½ eller 10 timers pædagogisk støtte. Det skyldes, at børn med autisme ofte har problemer med at overskue og forstå store sociale sammenhænge; de bliver forvirrede, stressede og utrygge og vantrives, hvis de placeres i en stor børnegruppe uden den nødvendige sociale støtte. For at en integration af et barn med autisme kan lykkes og blive til fordel for barnet, skal der være en tæt og permanent voksenkontakt, mulighed for at man kan trække sig ud af børnegruppen sammen med en voksen samt et målrettet og kvalificeret behandlingstilbud. Hvis disse betingelser er til stede, har børn med autisme mulighed for at knytte venskaber til almindelige børn, at deltage i disses aktiviteter og at profitere af det læringsmiljø, der findes i en gruppe af normale børn. Men pga. kommunens regler om et maksimalt antal støttepædagog-timer bliver vores børn udelukket fra disse muligheder.

I mange andre kommuner er der praksis for at give fuldtidsstøtte til børn med autisme.

Kommunens støttepædagoger til børn med autisme er overladt til sig selv og mangler pædagogisk supervision

Københavns Kommune har sparet den specialpædagogiske konsulent væk og der findes heller ingen psykologer ansat til at varetage supervisionen af støttepædagoger. Kommunernes støttepædagoger er derfor overladt til sig selv, oftest uden nogen form for efteruddannelse i behandling af børn med autisme. Og det er de færreste, som i forvejen har en specialviden om børn med autisme. Den manglende uddannelse og manglende supervision betyder, at denne form for dagtilbud til børn med autisme i de fleste tilfælde har karakter af pasning uden målrettet pædagogisk indhold.

Københavns Kommune anvender mange ressourcer på behandling af børn med handicap, men anvender dem forkert

Københavns Kommune har i de senere år investeret meget i udbygning og opkvalificering af deres specialbørnehaver til børn med handicap – herunder børn med autisme. Der er bl.a. blevet bygget en række nye specialbørnehaver. Denne satsning viser sig tydeligt i de helt nye tal fra Danmarks Statistik for antallet af indskrevne i specialbørnehaver og for ressourceforbruget i specialdagtilbud for børn med varigt nedsat funktionsevne (børn med handicap). I Københavns Kommune er antallet af specialpladser i løbet af de seneste 15 år blevet forøget med næsten 70%, og i forhold til børnetallet har kommunen specialpladser svarende til landsgennemsnittet (RES4, BEF1A). Hvis man ser på amternes og kommunernes samlede udgifter til denne type af pasningstilbud, viser det sig, at Københavns Kommune bruger ca. en fjerdedel mere per barn end landsgennemsnittet, og at kommunen på dette felt kun overgås af Københavns Amt og Frederiksborg Amt (REG31, RES4). Når det gælder personaleressourcerne ligger Københavns Kommune helt i top, med i gennemsnit 1 pædagogisk personaler per barn, mens landsgennemsnittet kun er 0,6 pædagog per barn i denne type af specialbørnehaver (RES12, RES4).

Der er knyttet en vis usikkerhed til disse tal, som stammer fra forskellige kilder, men hvis man går ud fra, at usikkerheden er fælles for alle amter (inkl. København og Frederiksberg, som i denne sammenhæng fungerer som amter), er der meget, der tyder på, at Københavns Kommune bruger overgennemsnitligt mange ressourcer på deres specialbørnehaver. Mens der således kvantitativt ikke er grund til at kritisere Københavns Kommunens satsning på de børn med handicap der har plads i kommunens specialinstitutioner, er der desto mere grund til at se kritisk på, hvordan de mange ressourcer anvendes, og på de manglende ressourcer til de børn med handicap, der ikke får plads i specialdaginstitutionerne.

Børn med handicap i Københavns Kommune – hvad enten det er autisme eller andre handicaps – har ingen behandlingsplan. Da der desuden ikke findes autismespecifikke kompetencer på højt niveau tilknyttet kommunen, og eftersom specialdaginstitutioner og pædagoger endvidere har en høj grad af pædagogisk frihed, er resultatet behandlinger, som savner metodisk stringens, og som oftest er baseret på eklektiske tilgange – dvs. at man udvælger redskaber fra forskellige metoder. Det betyder, at det er op til den enkelte specialdaginstitution, den enkelte stue i institutionerne og den enkelte pædagog at vælge de pædagogiske redskaber. Den fraværende metodebevidsthed resulterer ofte i, at specialpædagogikken bliver præget af normalpædagogikkens idealer om kollektivitet, udvikling gennem fri leg, samt en prioritering af børnenes umiddelbare behov frem for deres langsigtede udvikling. Der mangler således klare mål for behandlingen af børn med autisme (og andre handicaps), der mangler en metodisk stringens, og der mangler især den nødvendige intensitet i behandlingen af børn med autisme.

Læs videre i artiklen:
At være forældre til barn med handicap i København

Kommunen anvender en forældet behandlingsmetode til børn med autisme

Københavns Kommune anvender – både til førskolebørn og til skolebørn – mere eller mindre modificerede udgaver af metoden TEACCH (Treatment and Education of Autistic and Related Communications Handicapped Children). Det er en metode, som stammer fra USA, hvor den er udviklet siden slutningen af 1960erne. Det er en metode, som er bundet til datidens opfattelse af autisme, som et uforanderligt og uhelbredeligt handicap, og det er en metode, som er nøje knyttet til den anti-behandlingsideologi, som var dominerende i 1960erne og 1970erne. Det er derfor også en metode, hvor optimal udvikling af de ressourcer, som børn med autisme har, ikke indgår som en målsætning. Metoden retter sig derimod især mod at lære børn med autisme at leve med deres handicap og – så godt det er muligt – at kompensere for handicappet ved at ændre omgivelserne, så de bliver mere forståelige for personer med autisme.

TEACCH er en forældet behandlingsmetode. I dag ved man fra forskning, at børn med autisme har langt flere udviklingspotentialer end man troede for 20 og 30 år siden. Anvendt adfærdsanalyse (kaldet ABA, som er den internationale forkortelse for Applied Behavior Analysis) er en metode, som har inkorporeret den nyeste forskning om udviklingsmuligheder for børn med autisme.

Læs videre i artiklerne:
Sammenligninger af TEACCH og ABA
TEACCH bør aldrig være det første interventionsprogram for de yngste børn med autisme

Kommunens behandlingstilbud til børn med autisme er udokumenteret

Selv om kommunen tilbyder en behandlingsmetode – TEACCH – som er mere end 30 år gammel, så er det en metode, hvis resultater i det store og hele er udokumenterede. Den forskning, der findes, dokumenterer at forældre til børn, der behandles efter TEACCH, i hovedsagen er tilfredse, men forskningen siger intet om behandlingens betydning for børnenes udvikling (Mesibov, 1997).

Denne manglende dokumentation betyder, at kommunen betaler for en dyr behandling, hvis effekter er ukendte. En plads i et specialpædagogisk tilbud for børn med autisme koster i Københavns Kommune ca. 280.000 om året per barn. På grund af den manglende dokumentation af TEACCH’ behandlingsresultater, er der ingen, der ved, hvad man får for disse penge. Men man ved til gengæld, at der findes behandlingsmetoder, som er veldokumenterede; men det er metoder, som ikke anvendes i Københavns Kommune.

Læs videre i artiklen:
Den forskningsmæssige dokumentation af TEACCH-metodens resultater

Den bedst dokumenterede og mest effektive metode til behandling for autisme anvendes ikke i Københavns Kommune

Anvendt adfærdsanalyse (ABA efter den internationale forkortelse for Applied Behavior Analysis) er den metode til behandling af børn med autisme, som er bedst videnskabeligt dokumenteret, og er samtidig den metode, som i gentagne undersøgelser har vist de bedste behandlingsresultater i form af sprog, intelligens, sociale færdigheder og selvhjælpsfærdigheder (Bay & Andersen, 2002a). Det er samtidig den behandlingsform, som anbefales af en lang række ekspertkomiteer og faglige foreninger (Bay & Andersen, 2002b). Cost-benefit-analyse af anvendt adfærdsanalyse viser, at selv om metoden er dyrere end TEACCH, er der på sigt store offentlige besparelser forbundet med denne metode (Jacobson et al., 1998; Hildebrand, 1999).

Til forskel fra f.eks. Stockholm, Oslo, Reykjavik samt en række danske amter, bruges anvendt adfærdsanalyse slet ikke i Københavns Kommune.

Læs videre i artiklerne:
Forskningsmæssig dokumentation af ABA som behandlingsform til børn med autisme
Internationale anbefalinger om tidlig intervention i forhold til småbørn med autisme

Forældre får ensidig rådgivning

Københavns Kommune har ingen autismekonsulent, men køber konsulentbistand til forældre til børn med autisme hos et privat firma, Center for Autisme. Dette firma har i praksis monopol på denne type af opgaver for kommunen. Det drejer sig om rådgivning af forældre til nydiagnosticerede børn, rådgivning til forældre i forbindelse med særlige adfærdsproblemer hos børn med autisme, rådgivning til personale i specialbørnehaver for børn med autisme samt en et-årig forældreuddannelse i autisme. Endelig fungerer Center for Autisme som kommunens vigtigste leverandør af generelle kurser i autisme for både personale og forældre.

Selv om Center for Autisme giver indtryk af at være en uafhængig rådgivende instans, leverer centeret en ensidig rådgivning til forældre og fagfolk; en rådgivning, som entydigt er baseret på TEACCH (Treatment and Education of Autistic and Related Communications Handicapped Children), samtidig med at denne bias imod en ganske bestemt metode forbliver helt skjult for intetanende, nye forældre til børn med autisme. I centerets kursusmateriale, i deres publikationer og i deres videofilm fremstilles principperne i TEACCH-pædagogik uden at den identificeres som sådan, men således at disse principper fremstår som den naturlige og eneste mulige pædagogiske metode i håndteringen af autisme hos børn.

Der er flere eksempler på forældre, som har forsøgt at få betalt rådgivning fra andre udbydere af autismerådgivning, men det har ikke været muligt; sandsynligvis fordi kommunens sagsbehandlere opfatter Center for Autisme som den højeste sagkundskab på dette område.

Kommunens skuffecirkulære om behandling af børn med handicap er i modstrid med Serviceloven og Retssikkerhedsloven

Kommunen har i november måned 2001 udsendt et skuffecirkulære (Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, 2001), som effektivt bremser alle forsøg på at etablere behandlingstilbud til børn med autisme, som er mere kvalificerede og mere ambitiøse end kommunens nuværende specialtilbud. Skuffecirkulæret blev oprindelig udsendt for at bremse forældres krav om Doman-behandling til børn med celebral parese, men skuffecirkulæret anvendes i dag til at afvise alle former for behandlinger, der er anderledes end de eksisterende pasningstilbud. Skuffecirkulæret forhindrer således også, at der etableres individuelt tilpassede og kvalificerede behandlingstilbud til børn med autisme.

Skuffecirkulæret er i modstrid med lovgivningen, fordi det ikke tillader, at der i sagsbehandlingen tages hensyn til det enkelte barns behov, men udelukkende til kommunens behov for at begrænse udgifterne til behandlingen af børn med handicap. I følge både Retssikkerhedsloven og Socialserviceloven skal sagsbehandlingen imidlertid være individuel. “Hjælpen skal tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt” (§ 6 i Retssikkerhedsloven). “Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger” (§ 1, stk. 3 i Socialserviceloven).

Forældre føler sig tvunget til at igangsætte private behandlingsprogrammer

Som et resultat af de manglende, ukvalificerede og udokumenterede behandlingstilbud i Københavns Kommune, har en række forældre igangsat private ABA-behandlingsprogrammer, der som regel består i, at man ansætter et team af hjælpere, som sammen med forældrene forestår behandlingen, der superviseres af en certificeret ABA-terapeut eller et ABA-center (disse findes kun i udlandet). Denne form for hjemmebehandlinger er ambitiøse, men samtidig dyre og en stor belastning for familierne. Prisen for en sådan behandling er omkring 200.000 kr. om året samt en stor investering af tid og kræfter fra forældrenes side. Desværre er der solid dokumentation for, at sådanne hjemmebehandlinger ikke resultatmæssigt eller kvalitetsmæssigt kan leve op til professionelles behandlingstilbud (Bay & Andersen, 2002a). Flere forældre har tilbudt de børnehaver, som deres børn går i, at betale for supervisionen af børnehavens pædagoger, således at kvaliteten på børnehavens behandlingstilbud kan blive hævet, men i næsten alle tilfælde har børnehaverne takket nej til denne – for dem – gratis opkvalificering af deres medarbejdere.

Det er socialt uretfærdigt at det kun er forældre, der har formue, som har råd til at sikre en kvalitetsbehandling til deres barn med autisme. Det er også uantageligt at forældre føler sig tvunget ud i gældsættelse og store familiebelastninger; økonomiske og psykiske belastninger, som på sigt kan gå ud over søskende og familiens stabilitet – fordi de ønsker at anvende en behandlingsform, som sikrer deres barn den størst mulige udvikling og livskompetencer.

Disse nødløsninger i form af supplerende hjemmebehandlinger er desuden et frygteligt spild af kostbare ressourcer. Der er i alle tilfælde tale om børn, som i forvejen er placeret i et dyrt specialtilbud (der koster mellem ca. 180.000 og 430.000 kr om året); et tilbud, som barnet kun delvist udnytter, fordi forældrene har igangsat intensive, supplerende hjemmebehandlinger, som ikke levner tid til, at barnet kan udnytte specialtilbuddet fuldt ud.

Læs videre i artiklerne:
Hej hallo, Rud! Hvad er det du laver? (Information)

Misforhold mellem familiernes behov for støtte og kommunens vurdering af støttebehovet i familier med et barn med autisme

En af de vigtigste støtteforanstaltninger for familier med et handicappet barn er muligheden for at dækket tabt arbejdsfortjeneste som følge af barnets handicap. Det er en støtteforanstaltning, der er indført, fordi forældre til børn med handicap ofte må være fraværende fra deres arbejde eller gå ned i arbejdstid, fordi barnet er ekstra pasnings- eller tidskrævende. Det kan f.eks. være børn, som har et stort behov for pleje og overvågning, fordi de fysisk er svage eller ofte får sygdomsanfald; børn, som har et stort behov for tilsyn, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger og derfor risikerer at komme til skade eller at skade andre; børn, som sover meget uroligt eller sparsomt, så forældrene ofte skal tilse og hjælpe dem i løbet af natten; børn, som skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser; børn, hvis sygdom er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald, og det derfor må vurderes fra dag til dag, om barnet kan være i dagtilbud eller skole, børn, som på grund af nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko ikke kan være i et dagtilbud eller skole.
Den tabte arbejdsfortjeneste skal bevilges ud fra det enkelte barns og familiens behov, men i Københavns Kommune findes der – formelt eller uformelt – interne vejledninger for, hvor belastende forskellige former for diagnoser hos børn er, og dermed også retningslinier for, hvor mange timers tabt arbejdsfortjeneste forældre til et barn med en bestemt type handicap normalt kan opnå. Der er ikke tale om en decideret facitliste, men vejledninger, som bl.a. har til formål at sikre en vis form for ensartethed i behandlingen af ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste.

I kommunens praksis for tildeling af tabt arbejdsfortjeneste er der en tydelig tendens til, at undervurdere belastningsgraden og dermed behovet for tabt arbejdsfortjeneste i familier med et barn med autisme. Børn med autisme som handicap vurderes således konsekvent som mindre belastende og mindre arbejdskrævende for familien end børn med multiple funktionsnedsættelser (multihandicappede). Det skyldes sandsynligvis, at autisme i vid udstrækning er et usynligt handicap; et handicap, som er knyttet til adfærd og sociale relationer uden at der normalt er fysiske funktionsnedsættelser.

En række internationale undersøgelser har dog vist, at forældre til børn med autisme er de mest belastede af alle handicapgrupper; det gælder både den psykiske belastning i form af stress samt den tid, som forældrene anvender for at kompensere for barnets handicap (Bebko, Konstantareas, and Springer 1987, Factor, Perry, and Freeman 1990, Hastings and Brown 2002, Miller et al. 1992, Weiss 2002). Der er ingen grund til at tro at disse udenlandske resultater ikke skulle kunne overføres til danske forhold. Disse overraskende resultater skyldes, at autisme primært er et psykisk handicap, som ikke kan kompenseres vha. hjælpemidler, men udelukkende vha. en tæt og konstant kontakt mellem barn og forældre. Børn med autisme er således generelt betydelig mere krævende end børn med andre handicap (og også bedre til at give udtryk for deres behov end de fleste andre børn med handicap), og hvis de overlades til at beskæftige sig selv, har de tendenser til at henfalde til autistiske adfærdsforstyrrelser i form af selvstimuleringer, selvmutileringer, stereotypier eller andre former for udviklingshæmmende adfærd. Det betyder i mange tilfælde, at børn med autisme må overvåges kontant; det betyder i andre tilfælde at børn med autisme sover og spiser dårligt, hvorfor forældrene må bruge megen tid på natteroderi og på at motivere barnet til at spise; og endelig indebærer det ofte, at et barn med autisme ikke kan tages med til aktiviteter, der involverer mange eller fremmede mennesker; f.eks. til familiefester, på indkøb m.v.

Der er et stort behov for at Københavns Kommune og dens sagsbehandlere får et større og mere dybtgående kendskab til autisme som handicap hos børn, og at de får kendskab til de undersøgelser, der er foretaget af belastningsgraden hos familier med forskellige typer af handicap, således at den støtte, der gives til familierne, i højere grad svarer til familiernes behov for kompensation, hvilket de har ret til i følge Socialserviceloven. Muligheden for at få dækket tabt arbejdsfortjeneste og andre tilsvarende støtteforanstaltninger er en vigtig forudsætning for, at forældre har mulighed for at indgå som samarbejdspartnere i intensive behandlingsforløb.

Litteratur
Amtsrådsforeningen (2002), Nøgletal på Børne- og ungeområdet, København, Amtsrådsforeningen. Februar 2002.

Bay, J. & Andersen, L. (2002a), Forskningsmæssig dokumentation af anvendt adfærdsanalyse som behandlingsform for børn med autisme, København. April 2002.

Bay, J. & Andersen, L. (2002b), Internationale anbefalinger om tidlig intervention i forhold til småbørn med autisme, København. August 2002.

Bebko, J.M., Konstantareas, M.M. & Springer, J. (1987), ‘Parent and professional evaluations of family stress associated with characteristics of autism’, Journal of Autism and Developmental Disorders, 17, 4, 565-576.

BEF1A. (2003). Folketal pr. 1. januar efter område, civilstand, alder og køn. Danmarks Statistikbank. Matricen BEF1A

Factor, D.C., Perry, A. & Freeman, N. (1990), ‘Stress, social support, and respite care use in families with autistic children’, Journal of Autism and Developmental Disorders, 20, 139-146.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (2003), 1. udkast til Sektorplan for handicapområdet, København, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, 8. kontor. 14.1.2003.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (2001), Vejledning vedr. alternative behandlingsmetoder, herunder Doman, København, Kontoret for handicappede og psykisk syge, FAF. 2.11.2001.

Harrower, J.K. & Dunlap, G. (2001), ‘Including children with autism in general education classrooms : A review of effective strategies’, Behavior Modification, 25, 5, 762-784.

Hastings, R.P. & Brown, T. (2002), ‘Behavior problems of children with autism, parental self-efficacy, and mental health’, American Journal of Mental Retardation: AJMR, 107, 3, 222-232.

Hildebrand, D.G. (1999), Cost-benefit analysis of Lovaas treatment for autism and autism spectrum disorder (ASD), Vancouver, BC, Columbia Pacific Consulting. December 7, 1999.

Jacobson, J.W., Mulick, J.A. & Green, G. (1998), ‘Cost-benefit estimates for early intensive behavioral intervention for young children with autism--general model and single state case’, Behavioral Interventions, 13, 4, 201-226.

Koegel, L.-K., Koegel, R.-L., Frea, W.-D. & Fredeen, R.-M. (2001), ‘Identifying early intervention targets for children with autism in inclusive school settings’, Behavior Modification, 25, 5, 745-761.

Meldgaard Madsen, K., Hviid, A., Vestergaard, M., Schendel, D., Wowlfahrt, J., Thorsen, P., Olsen, J. & Melbye, M. (2002), ‘A Population-Based Study of Measles, Mumps, and Rubella Vaccination and Autism’, The New England Journal of Medicine, 347, 19, 1477-1482.

Miller, A.C., Gordon, R.M., Daniele, R.J. & Diller, L. (1992), ‘Stress, appraisal, and coping in mothers of disabled and nondisables children’, Jorunal of Pediatric Psychology, 17, 5, 587-605.

Mesibov, G.D. (1997), ‘Formal and informal evaluations on the effectiveness of the TEACCH programme’, Autism: the International Journal of Research and Practice, 1, 1, 25-35.

REG31. (2003). Kommunale regnskaber (1.000 kr.) efter område, funktion, dranst og art. Danmarks Statistikbank. Matricen REG31

RES4. (2003). Indskrevne i sociale foranstaltninger efter område, foranstaltningsart og klienttype. Danmarks Statistikbank. Matricen RES4

RES12. (2003). Personale i daginstitutioner efter område, foranstaltning og arbejdsfunktion. Danmarks Statistikbank. Matricen RES12

Weiss, Mary Jane. 2002. Harrdiness and social support as predictors of stress in mothers of typical children, children with autism, and children with mental retardation. Autism: the International Journal of Research and Practice 6, 1,115-130.