Forudsigelse af modtagelighed for behandling hos børn med autisme: en retrospektiv undersøgelse af betydningen af fysisk dysmorfologi

Kategori: Gruppestudier

I undersøgelsen følges 19 børn med autisme i tidlig, intensivt adfærdsanalytisk behandling retrospektivt. Børnene var i gennemsnit 58 måneder gamle og fik i gennemsnit 22,8 timers ABA-behandling om ugen i hjemmet, i dagtilbud eller i skole. Som mål for behandlingens resultater anvendes en til lejligheden konstrueret skala - Early Intensive Behavioral Intervention Performance Scale (EPS) - som omfatter syv udviklingsområder. Data blev registreret ved behandlingens start, efter 6 og efter 12 måneder. Som baggrundsvariable anvendes 15 forskellige indikatorer, herunder funktionsniveau ved behandlingens start, alder ved behandlingens start, behandlingens intensitet, familiens deltagelse i behandlingen samt dysmofologi i form af fx. epilepsi, abnorme MRI og EEG-resultater m.v. Forekomsten af dysmorfologi var den eneste faktor, der forudså resultater efter seks måneder. Efter 12 måneder resulterede dysmorfologi og udviklingsmæssig regression dårlige behandlingsresultater. Sproglige færdigheder samt fraværet af dysmorfologi var forbundet med de bedste behandlingsresultater. Blandt børn uden dysmorfologi var ung alder ved behandlingens start desuden forbundet med positiv udvikling.

Emneord: Early Intensive Behavioral Intervention Performance Scale; EPS; dysmorfologi; EIBI; tidlig intervention; hjemmebaseret behandling; daginstitution; skolebaseret intervention; prediktion; retrospektiv undersøgelse; intensitet; alder; familiedeltagelse; MRI; EEG; regression; © 2011 ABAforum

Stoelb, M., Yarnal, R., Miles, J., Takahashi, T. N., Farmer, J. E., & McCathren, R. B. (2004). Prediction responsinvess to treatment of children with autism: A retrospective study of the importance of physical dysmorphology. Focus on Autism and Other Developmental Disabilities, 19(2), 66-77.

This retrospective study examined predictors of outcome for children with autism following 6 and 12 months of early intensive behavioral intervention. Potential predictor variables included pretreatment functioning, age at onset of treatment, treatment intensity, family involvement, and physical characteristics (e.g., brain abnormalities, dysmorphology). For the 19 study participants, presence of dysmorphic features was the only variable that predicted response to treatment after 6 months (R² = .58). Dysmorphology was associated with worse outcomes. After 12 months, both dysmorphology and a history of regression predicted poorer response to treatment (R² = .67). Children who made the most progress in treatment had pretreatment language skills and normal physical features. Dysmorphic features in children with autism may represent abnormalities in prenatal development that are associated with poorer child outcomes.

Redaktionen / 25.10.2009