|
 |
» Forskning og evaluering » Belastninger i familier, som giver deres børn intensiv adfærdsanalytisk træning (Hastings & Johnson, 2001) |
FORSKNING
Belastninger i familier, som giver deres børn intensiv
adfærdsanalytisk træning
Hastings, Richard P. and Emma Johnson. 2001. Stress in UK
Families Conducting Intensive Home-Based Behavioral Intervention
for Their Young Child with Autism. Journal of Autism and
Developmental Disorders 31 (3) : 327-336.
Et af de kritikpunkter, som ofte fremføres fra fagfolks
side imod forældres intensive træning af deres handicappede
barn hvad enten det drejer sig om Doman-træning eller
anvendt adfærdsanalyse træning er at en sådan træning
er en enorm belastning for familien, at træningen vil gå ud
over eventuelle søskende, og at en sådan behandlingsform derfor
ikke kan anbefales.
En ny engelsk undersøgelse har faktisk undersøgt de belastninger,
som ABA-familier oplever og har sammenlignet disse belastninger
med andre familier med autistiske børn. Når det er interessant
at kende til behandlingens effekter på familierne
og ikke kun børnene skyldes det bl.a. at det har vist
sig, at forældrenes oplevelse af stress og belastninger er
en af de stærkeste indikatorer for succes i tidlige interventionsprogrammer
i forhold til autisme (Robbins, Dunlap, and Plienis 1991).
En tidligere, amerikansk undersøgelse har vist at ABA-mødre
faktisk oplever mindre belastninger end en kontrolgruppe bestående
af mødre til autistiske børn, der ikke blev trænet intensivt
(Birnbarauer and Leach 1993), men den undersøgelse omfattede
kun mødrene og kun ganske få mødre (14 i alt) og kan ikke
generaliseres.
Den engelske undersøgelse omfatter 141 medlemmer af PEACh
(Parents for the Early intervention of Autism in Children),
som har besvaret et spørgeskema om bl.a. barnets autistiske
adfærd, om familiens sociale netværk, om familiens måde at
løse konflikter på, om forældrenes tro på behandlingens effekt
samt om omfanget af træning. Disse 141 familier udgjorde ikke
noget gennemsnitligt udsnit af engelske familier med autistiske
børn: langt hovedparten levede i parforhold, hvor begge var
i arbejde og de fleste var relativt højtuddannede og højtlønnede.
Hovedresultatet af denne undersøgelse var, at ABA-familier
hverken oplevede større eller mindre belastninger end andre
familier med autistiske børn familier, som er blevet
belyst i andre undersøgelser. Derimod bekræfter denne undersøgelse
tidligere undersøgelser, der har vist, at familier til autistiske
børn er mere belastede end familier med børn med andre former
for handicap.
Resultaterne viste også, at der var store forskelle i belastningsniveauet
i de involverede familier, og at disse forskelle var sammenhængende
med forældrenes tilpasningsevne, familiens sociale netværk,
samt forældrenes tro på behandlingens effektivitet; dvs. jo
større tro på behandlingens effektivitet, desto mindre belastende
oplevedes handicappet. Forældrene oplevelse af belastninger
var også forbundet med tidspunktet for, hvornår behandlingen
startede og længden af behandlingen: jo længere barnet var
blevet behandlet efter ABA-principper og jo yngre barnet var
da behandlingen startede, desto mindre belastet var familien.
Som man kunne forvente var der også en sammenhæng mellem omfanget
af barnets autistiske symptomer i form af problemadfærd og
forældrenes oplevelse af belastninger.
Forfatterne konkluderer, at der i denne undersøgelse ikke
findes tegn på, at ABA-familier udsætter sig for større belastninger
end andre familier med autistiske børn. Det er muligt at familier,
der træner deres handicappede barn intensivt, bliver mere
pressede i sammenligning med ikke-ABA-familier, men ABA-familiernes
tiltro til behandlingens effektivitet beskytter familien imod
denne forøgede fare for stress. Omvendt gælder det sandsynligvis,
at familiens stabilitet og sammenhold kan være truet hvis
forældrene begynder at blive i tvivl om den behandling, deres
autistiske barn modtager uanset om denne behandling
er ABA-orienteret eller ej.
Referencer
Birnbrauer, J.S. and D.J. Leach. 1993. The Murdoch Early
Intervention Program after two years. Behaviour Change
10 : 63-74.
Robbins, F.R., G. Dunlap, and A.J. Plienis. 1991. Family
characteristics, family training, and the progress of young
children with autism. Journal of Early Intervention
15, 2: 173-184.
|