» Forskning og evaluering » TEACCH-baseret forældreuddannelse som supplement til ABA-behandling (Ozonoff et al. 1998)

FORSKNING

TEACCH-baseret forældreuddannelse som supplement til ABA-behandling

Ozonoff, S. & Cathcart, K. (1998), 'Effectiveness of a Home Program Intervention for Young Children with Autism', Journal of Autism and Developmental Disorders, 28, 1, 25-32.

Dokumentationen af resultaterne af TEACCH-baseret behandlinger er hovedsagelig af ældre dato. TEACCH blev udviklet i den sidste halvdel af 1960erne og i de efterfølgende årtier blev der offentliggjort en række artikler, som evaluerede og redegjorde for metodens resultater (Schopler et al., 1971; Marcus et al., 1978; Schopler et al., 1982; Short, 1984). Denne forskning lever dog ikke op til nutidens mere ambitiøse og systematiske forskningsdokumentation, og det er først inden for de senere år, at der kommet fornyet interesse for at dokumentere TEACCH-metodens effekt. Et eksempel på dette, er denne undersøgelse, som er foretaget i Salt Lake City ved University of Utah. Der er ikke tale om en egentlig TEACCH-behandling, men snarere tale om en forældreuddannelse baseret på TEACCH-principper. Undersøgelsen er relevant i en dansk sammenhæng, fordi denne form for TEACCH-baseret forældreuddannelse på visse måder svarer til den form for vejledning, som danske familier med autistiske børn kan få fra Center for Autisme.

I undersøgelsen indgår der 22 børn (gennemsnitsalder på 53 måneder), som blev fordelt i to grupper: en undersøgelses- og en kontrolgruppe. Fordelingen var ikke tilfældig, men baseret på »først til mølle«-princippet. Børnene blev matchet baseret på alder, graden af autismesymptomer, test-resultater samt en række behandlingsfaktorer. De tests, der blev anvendt var Psychoeducational Profile-Revised (PEP-R) og Childhood Autism Rating Scale (CARS). PEP-R er en udviklingstest, som viser styrker og svagheder hos børn med autisme. CARS er en test, som anvendes til at skelne mellem autisme og andre udviklingsforsinkelser og som desuden giver et indtryk af de autistiske symptomers styrke.

Alle 22 børn var i forvejen i behandling, enten i specialklasser for førskolebørn med autisme eller specialtilbud for udviklingsforsinkede børn. Den behandling, som disse børn fik i disse dagtilbud, var – som det åbenbart er praksis i staten Utah – hovedsagelig baseret på ABA-principper, men der er ikke redegjort nærmere for hverken behandlingens kvantitet eller indhold. Den TEACCH-behandling, som blev gennemført i forbindelse med undersøgelsen, var ikke en erstatning for den igangværende behandling, men et supplement. De børn, der indgik i undersøgelsesgruppen fik altså både ABA-baseret behandling i deres dagtilbud, suppleret med TEACCH i deres hjem. Børnene i kontrolgruppen fik kun den regulere ABA-baserede behandling i deres dagtilbud og det er uklart i hvor høj grad ABA-behandlingen blev generaliseret i hjemmene.

Forældre til børn i undersøgelsesgruppen gennemgik en TEACCH-baseret forældreuddannelse bestående af 8-12 sessioner, som blev gennemført af studenter fra psykologistudiet fra Univeristy of Utah i løbet af 4 måneder. Undersøgelsesperioden er altså disse 4 måneder og ved afslutningen blev børn fra både undersøgelses- og kontrolgruppen igen testet med PEP-R.

Om indholdet i den TEACCH-baserede forældreuddannelse skriver forfatterne at den for det første indeholdt en grundig udredning for at bestemme det enkelte barns funktionsniveau på en række centrale områder: kommunikation, evne til at imitere, skolefærdigheder samt øje-hånd koordination som udtryk for visuelt-rumlige færdigheder. Desuden blev der foretaget en undersøgelse af opmærksomhed, motivation samt interesser. Sammen med forældrene blev der på denne baggrund udarbejdet en behandlingsplan, som skulle iværksættes hjemme.

I løbet af de 4 måneder mødtes familierne på universitetsklinikken ugentlig med to terapeuter, hvoraf den ene arbejdede direkte med barnet, mens den anden terapeut og forældrene observerede træningen igennem et envejsspejl. De teknikker, som forældrene på denne måde stiftede bekendtskab med, skulle de herefter implementere hjemme i den efterfølgende uge. Ugen efter skulle forældrene demonstrere deres og barnets brug af TEACCH-principperne for terapeuterne. Formålet med dette forløb var at træne forældrene i de generelle principper for omgang med børn med autisme. I denne forældreuddannelse blev der især lagt vægt på de traditionelle TEACCH-teknikker: visualiseringer og struktureringer. Desuden blev der indlært brugen af et kommunikationssystem, som varierede fra barn til barn: tegn, billeder eller ord.

Endelig indeholdt denne forældreuddannelse hjemmebesøg af terapeuterne som også besøgte børnenes sædvanlige dagtilbud med henblik på at lære pædagoger at generalisere de indlærte færdigheder. I løbet af de 4 måneder mindskedes terapeuternes rolle løbende, således at forældrene kom til at overtage mere og mere af ansvaret for behandlingsprogrammet.

Da de fire måneder var gået blev der foretaget nye PEP-R-tests, som blev sammenlignet for de to grupper af børn- Det viste sig, at børnene i undersøgelsesgruppen havde forøget deres PEP-R-score mere end børnene fra kontrolgruppen. PEP-R-scoren, som angives i udviklingsmåneder, var forøget med ca. 7 måneder for børn i undersøgelsesgruppen, men kun med ca. 3 måneder for børn i kontrolgruppen. Disse resultater er statistisk signifikante forstået således at der er mindre en 5% sandsynlighed for at der er tale om statistiske tilfældigheder. PEP-R-testen er opdelt i en række områder, og disse forskelle i undersøgelses- og kontrolgruppen kunne genfindes på 4 ud af 7 delområder; kun på områderne perception, øje-hånd koordination og i den verbale test var der ikke disse signifikante forskelle.

Resultaterne viser også at de børn, der inden forældreuddannelsen havde den højeste PEP-R-score – dvs. som udgangspunkt var bedst fungerende – profiterede mest af forældreuddannelsen. Konklusionen er derfor at milde former for autisme og gode sprogfærdigheder resulterer i bedre effekter af en sådan forældreuddannelse.

Forfatterne drager følgende konklusioner af deres undersøgelse:

1. Eftersom der i denne undersøgelse er anvendt en kontrolgruppe, som var matchet på en række afgørende variable, kan man udelukke at de målte forbedringer i PEP-R-score er et resultat af almindelig modning.
2. Undersøgelsen viser at det ikke er skadeligt at blande to forskellige behandlingsformer: TEACCH og ABA. Tværtimod viser det sig, at denne kombination af forskellige metoder giver bedre resultater end den ene metode alene.

Min kommentar

Det er svært at blive overrasket over disse resultater. Der er ikke tale om en sammenligning af to forskellige behandlingsformer, men om en sammenligning mellem mere og mindre behandling. Selv om der totalt mangler oplysninger om indholdet i den ABA-behandling, som børnene modtog i deres dagtilbud, og det f.eks. ikke vides, i hvilket omfang forældrene har været inddraget i disse behandlingstilbud, så er der næppe tvivl om at børnene i behandlingsgruppen har fået mere samlet behandlingstid og mere en-til-en tid end de børn, hvis forældre ikke deltog i den TEACCH-baserede forældreuddannelse. At mere tid resulterer i bedre resultater er vel helt forventeligt.

Referencer

Marcus, L.M., Lansing, M., Andrews, C.E. & Schopler, E. (1978), 'Improvement of Teaching Effectiveness in Parents of Autistic Children', Journal of the Americanl Acedemy of Child Psychiatry, 17, 625-639.

Schopler, E., Brehm, S.S., Kinsbourne, M. & Reichler, R.J. (1971), 'Effects of treatment structure on development in autistic children', Archives of General Psychiatry, 24, 416-421.

Schopler, E., Mesibov, G.D. & Baker, A. (1982), 'Evaluation of Treatment for Autistic Children and their Parents', Journal of the American Academy of Child Psychiatry, 21, 262-267.

Short, A.B. (1984), 'Short-term treatment outcome using parents as co-therapists for their own autistic children', Journal of Child Psychology and Psychiatry, 25, 443-458.