Tilbage til Forskningsmæssig dokumentation af ABA

Bilag 1: Oversigt over effektstudier


Undersøgelse Forsøgsgruppe Kontrolgruppe Forsøgsgruppens behandling Resultatmålinger Hovedresultater
  Beskrivelse Gns. IQ ved behandl.start Gns. kronologisk alder ved start (mdr)   Beskrivelse Sted Omfang Længde Opfølgnings-tidspunkt   Rusultater er angivet som pointændringer fra start til opfølgning, forsøgsgruppe/kontrolgruppe
Fenske et al. 1985 9 børn; alle diagnosticeret med autisme Ingen data 48,9 9 ældre børn, gns. alder 101,2 måneder; modtog samme behandling; ingen data på sammenlignelighed ABA-behandling Center; månedlig supervision af forældre 27,5 timer per uge 45,9 måneder for forsøgsgruppen; 72,4 måneder for kontrolgruppen Ingen Positive resultater defineres som: bo med forældre, gå i almindelig skole vs. specialtilbud 67% af forsøgsgruppen mod 11% af kontrolgruppen opnåede positive resultater. Kun 1 ud af 9 boede ikke med forældre mod 4 ud af 9 i kontrolgruppen
Lovaas 1987; McEachin et al. 1993 19 børn, autisme-diagnose IQ: 53 32 Ikke tilfældig fordeling; gns. IQ=46; modtog mindre end 10 timers 1:1- behandling per uge plus deltagelse i off. tilbud ABA-behandling iht. Lovaas-manual Center 40 timers 1:1 ugentligt eller mere min. 2 år Efter 4 år og efter 9 år IQ, Vineland Adaptive Behavior Scales, personlighedstests, skolegang 47% af forsøgsgruppen kom i alm. skole; 1 barn i kontrolgruppen; 30 point forskel i IQ-test; tilsvarende forskelle i Adaptive Behavior, Maladaptive Behavior samt personlighedstests
Anderson et al. 1987 14 børn, diagnosticeret med autisme eller autime-lignende forstyrrelser IQ: 53 43 Ingen ABA-behandling Hjem 15-25 timer per uge 1-2 år Efter 1 år og efter 2 år IQ, sprog, adaptive behavior, curriculum instrument Signifikante stigninger i mental alder på alle variabler; forøget udvikling; signifikant vækst i forældrenes pædagogiske evner
Harris et al. 1990 10 børn, diagnosticeret med autisme IQ: 66;  LQ: 70 57 Opdelt i to grupper: integrerede i alm. klasser og specialklasser Incidental teaching techniques (.) with discrete trial instructions Førskolecenter samt forældre-inddragelse 25 timer per uge 11 måneder 11 måneder efter start Language (PLS) PLS forøget med i gns. 7 point
Handleman et al. 1991 Ukendt antal børn med autisme DQ: 48; LAP DQ: 72 49 Opdelt i to grupper: integrerede i alm. klasser og specialklasser Incidental teaching techniques (.) with discrete trial instructions Førskolecenter samt forældre-inddragelse 25 timer per uge 9 måneder 9 måneder efter start BDI; LAP BDI forøget med 12 point; LAP forøget med 20 point
Harris et al. 1991 Ukendt antal børn med autisme IQ: 68; LQ: 67 49 Opdelt i to grupper: integrerede i alm. klasser og specialklasser Incidental teaching techniques (.) with discrete trial instructions Førskolecenter samt forældre-inddragelse 25 timer per uge 11 måneder 11 måneder efter start Stanford-Binet: PLS 19 points forøgelse på Stanford-Binet; 8 point på PLS
Birnbrauer & Leach 1993 9 børn, opfyldte DSM-III kriterier for autisme eller PDD-NOS DQ: 51 39 5 børn, som ikke modtog behandling, yngre; men matchet på alle variabler ABA-behandling iht. Lovaas-manual Hjem Gns. 28,7 timer 1:1 per uge 24 måneder 24 måneder efter start IQ, adaptive behavior, sprog, personlighed, forældrenes belastning Ingen gruppeanalyse; 4 ud af 9 opnåede ikke-verbal IQ på 89 eller mere; sprogniveau dobbelt så højt som kontrolgruppens
Smith et al. 1997 11 børn, diagnosticeret med mental retardering og PDD IQ: 28 36 10 børn, som modtog højst 10 timer 1:1-behandling per uge Adfærdsbehandling baseret på Lovaas-manual Center samt forældre-inddragelse 30 timer per uge Varierende - i gns. 35 måneder Varierende - i gns. da børnene var 71 mdr. gamle IQ (Bayley); sprog (ikke-standardiseret); problem-adfærd (ikke-standardiseret) IQ forøget med 8 point/-3 point.
Sheinkopf & Siegel 1998 11 børn, diagnosticeret med autisme eller PDD-NOS IQ: 63 33 11 parvis matchede (alle variabler), som modtog alm. off. tilbud ABA-behandlinig iht. Lovaas-manual Hjem Gns. 27 timer per uge 21 måneder Ingen IQ (primært ikke-verbal); antal symptomer; symptomernes alvorlighed 25 point højere IQ end kontrolgruppen; ingen forskelle i omfanget af symptomer; forsøgsgruppens sympotmer var mindre alvorlige; alle børn stadig diagnosticeret med autisme
Smith et al. 2000 (1) 15 børn, diagnosticeret med autisme eller PDD-NOS IQ: 50 36 13 børn, som matchede på alle variabler; tilfældig fordeling af matchede par; modtog forældretræning i 10 timer om ugen ABA-behandling baseret på Lovaas-manual Center samt forældredeltagelse 24,5 timer per uge 33 måneder Ca 5 år efter projektets start IQ (Stanford-Binet/Baley/Merrill-Palmer); Language (Reynell); Adpative functioning (Vineland); Socioemotional functioning (Achenback); Academic achievement (WIAT); Class placement; Progress in treatment; Parent evaluation Signifikante forskelle mellem forsøgs- og kontrolgruppe på IQ (16/-1 points ændring), Merill-Palmer (43/27 points ændring), Reynell (59/31 points ændring). Skoleplacering i alm. skole (6/3).
Harris & Handleman 2000 27 børn, diagnosticeret med autistiske forstyrrelser IQ: 59 49 Ingen ABA-undervisnings-metoder Førskolecenter samt forældredeltagelse 35-45 timer per uge (27,5 timer i center, resten i familien) Varierende - i gns. 29 måneder 7 3/4 år efter projektets start IQ (Stanford-Binet).Class placement (specialklasse, normalklasse m/u støttelærer) IQ forøget i gns. med 18 point fra start til slutbehandling. Signifikant sammenhæng ml. placering i skolesystem og IQ og alder ved beh. start
Smith et al. 2000 (2) 6 drenge med autisme eller PPD-NOS IQ: 50 (baseret på 4 børn, 2 kunne ikke testes) 36 Ingen ABA-behandling baseret på Lovaas-manual Forældre-baseret behandling med hjælpere 26 timer per uge 5 måneder 2-3 år efter start ELM; WPPSI-R; Bayley-II, Reynell; Vineland; Ingen gruppeanalyser. 2 børn gjorde store fremskridt; 2 var stabile, og 1 barn gik tilbage. Øvriges resultater: blandede
Luiselli et al. 2000 2 x 8 børn med diagnosen autisme eller PDD Ikke oplyst 32 hhv 48 Ingen ABA-behandling iht. Lovaas metode Hjem, men behandling udført af personale fra The May Center Varierende, i gns. 12 hhv. 16 timer per uge Varierende, i gns. 12 hhv. 7 måneder Ved behandlingens afslutning ELAP; LAP Sammenligner børn under og over 36 mdr. Den yngre gr. opnåede testforbedringer ml. 15 og 24 point; den ældre gr. ml. 8 og 17 point, men forskelle er Ikke-signifikante
Bibby et al. 2001 66 børn med diagnoser autisme eller PDD IQ: 51 45 Ingen Forældre-initierede tilnærmelser til Lovaas Workshop Model Forældre-baseret behandling med hjælpere 30 timer per uge (forældre-oplysninger) Varierende - i gns. 3 år 18 måneder og 30 måneder efter projektets start IQ (Bayley-II, WISC-III, WPPSI-R); Language (Reynell); Behavior (Vineland); Ratings of behavior IQ: ikke signifikante ændringer; Vineland: 8,9 points stigning; Ingen opnåede IQ i normalområdet eller normal skoleplacering
Boyd & Corley 2001 22 børn diagnosticeret med autisme eller PDD-NOS Ingen data 41 (fra 29 til 48) Ingen       Varierende - fra 9 til over 24 måneder   Ingen tests, men skøn over mental alder. Skolemæssig placering, grad af støtte i skole.  
Eikeseth et al. 2002 13 børn, diagnosticeret med autisme (ICD-10) iht. både ADI-R og uafhængig klinisk psykolog IQ: 62 66 12 børn som matchede på alle variabler; modtog eklektisk behandling af samme omfang som forsøgsgruppen ABA-behandling baseret på Lovaas-manual Skole samt forældredeltagelse i behandling 28 timer per uge 1 år 1 år efter start IQ (WPPSI-R/WISC-R/Bayley afhængig af mental alder); Visual-spatial skills (Merrill-Palmer); Language (Reynell); Adaptive behaviors (Vineland) Ikke-signifikante ændringer: IQ (17/4 point), sprogforståelse (13/-1 point) ekspressivt sprog (23/-2 point) og social adfærd 11/0 point); 7/2 børn nåede IQ i normalområdet

Noter

ABA: Applied Behavior Analysis
ADI-R: Autism Diagnostic Interview-Revised
BDI DQ: Battelle Developmental Inventory - Developmental Quotient; Newborg, Stock, Wnek, Guidubaldi & Svinicki 1984
DQ: Developmental Quotient
DSM-III-R: Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (3rd ed., Rev)
Early Learning Measure: Smith, Eikeseth, Buch and Lovaas 1995
Familiy Satisfaction Questionnaire: Smith 1990
ICD-10: International Classification of Diseases
LAP: Learning Accomplishment Profile; LeMay, Griffin & Sanford 1977
ELAP: Early Learning Accomplishments Profile, Glover et al. 1988
Lovaas-manual: Lovaas et al., 1981
LQ: Language Quotient
Merrill: Merrill-Palmer Scale of Mental Tests
PDD-NOS: Pervasive Developmental Disorder Not Otherwise Specified
PLS: Preschool Language Scale, Zimmerman, Steiner & Pond, 1979
Reynell: Reynell Developmental Langauge Scales
Stanford-Binet: Stanford-Binet Intelligence Scale
Vineland: Vineland Adaptive Behavior Scales
WIAT: Wechsler Individualized Achievement Test
WISC-R: Wechsler Intelligence Scale for Children-Revised
WPPSI-R: Wechsler Preschool and Primary Scale of Intelligence-Revised

Tilbage til Forskningsmæssig dokumentation af ABA

Linda Lundgaard Andersen og Joi Bay / 15.04.2002 (rev. 23.09.2002 )

Sidste nyt

Bliv medlem

Hvis du synes ABAforum.dk er brugbart, så meld dig ind i ABA-foreningen. På den måde er du med til at støtte det fortsatte arbejde med at opdatere og videreudvikle websitet, og får adgang til masser af yderligere materiale. Bliv medlem