Oversigt over forskningsabstracts om hjemmebaseret ABA-træning
Hvilke faktorer fremmer og hæmmer hjemmebaseret ABA-behandling?
Belastning af familier som giver deres børn intensiv adfærdsanalytisk træning
Folketinget vedtog i 2008 en ny handicaplovgivning, der giver forældre ret til at vælge hjemmetræning som alternativ eller supplement til et specialpædagogisk dag- eller skoletilbud. Dermed blev der mulighed for at give børn inden for det autistiske spektrum ABA-behandling i hjemmet. Denne mulighed gælder både småbørn og skolebørn, men er især relevant som en tidlig og intensiv intervention til førskolebørn. I et tilbud i hjemmet kan barnet få en behandling og træning, der er baseret på en klart defineret pædagogisk metode og interventionen kan blive mere systematisk og mere intensiv end i traditionelle tilbud til denne gruppe af børn.
I udlandet har man mange års erfaring med at tilrettelægge ABA-behandling som et tilbud i hjemmet, og der er godt forskningsmæssigt belæg for effekten af en sådan hjemmebaseret træning af børn med autisme.
Før 2008 måtte de fleste familier i Danmark, som ønskede at hjemmetræne deres børn ABA-metoden, bekoste træningen helt eller delvist selv. Med den nye lov, er hjemmetræning blevet en mulighed for langt flere. En opgørelse foretaget af Servicestyrelsen i starten af 2011 viste, at 25 pct. af alle familier som hjemmetræner, træner efter ABA-metoden.
Servicestyrelsens håndbog om udredning, visitation og hjemmetræning fra 2008
Det er kommunen, der skal godkende, at forældrene tilrettelægger et træningstilbud til deres barn med handicap. Følgende betingelser skal være opfyldt:
ABA-metoden opfylder kravet om, at metoden skal være dokumenterbar. Det er ikke noget krav, at barnet har en diagnose, men en diagnose kan gøre det lettere at få godkendt et hjemmebaseret tilbud. Uden en diagnose er det sværere for kommunen at vurdere, om barnet opfylder betingelserne. Hvis kommunen afviser at godkende hjemmetræning kan man anke afgørelsen til Det Social Nævn.
Hjemmetræning er som udgangspunkt gratis for forældrene. Det er kommunen, der skal afholde udgifterne. Det vil typisk dreje sig om udgifter til
Tabt arbejdsfortjeneste skal dække det indtægtstab, forældrene har fordi de træner barnet i hjemmet. Dog blev der i 2011 indført et loft på ca. 19.247 kr/md, som betyder at langt de fleste vil gå ned i indkomst. Loftet hæves sommeren 2012 til 27.500 kr/md. De øvrige udgifter dækkes, hvis de er nødvendige for at gennemføre træningen efter ABA-metoden – dog kun op til maksimalt 534.574 kr. (2010-tal) om året. Hvis kommunen ikke bevilger de nødvendige penge, kan man anke til Det Sociale Nævn.