|
 |
KL foreslår forenkling af reglerne om hjemmetræning
Kun et halv år efter at de nye regler om hjemmetræning af børn med vidtgående handicap er trådt i kraft, foreslår Kommunernes Landsforening (KL), at reglerne bliver enklere. Ifølge KL er der forbundet for meget bureaukrati med udredning, visitation og kontrol med træning i hjemmet, og derfor vil de gerne fjerne nogle af bestemmelserne, således at kommunerne mere frit kan tilrettelægge, hvordan loven skal administreres. Ønsket om at forenkle reglerne om hjemmetræning er en del af KL’s forenklingskatalog, som i alt indeholder 82 forslag. Forenklingskataloget er ment som en inspiration for staten efter at den nye statsminister har annonceret mindre bureaukrati i den offentlige sektor.
KLs skriver i sin begrundelse for at give kommunerne større frihed til at administrere hjemmetræningen, at de nye bestemmelser om hjemmetræning i sig selv er en positiv ændring af lovgivningen, men at reglerne på området er til gene for forældrene og samtidig et stort indgreb i det kommunale selvstyre. Bekendtgørelsen om hjemmetræning indeholder nemlig en række meget detaljerede krav til kommunernes sagsbehandling, herunder til udredningen, visitationen, tilsyn og opfølgningen. Der er fx krav om, at kommunen fører tilsyn to gange om året og følger op på sagerne fire gang årligt.
Det betyder, at forældrene seks gange om året vil blive målt, vejet og vurderet. Det vil ikke komme barnet og familien til gode, men kan tværtimod skabe utryghed hos familien og forældrene, som flere gange om året kan frygte, at muligheden for hjemmetræning bliver taget fra dem. Der skal naturligvis følges op på hjemmetræningen, men ofte vil barnets funktionsnedsættelse betyde, at der er tale om en langsigtet indsats, hvor der ikke nødvendigvis vil være målbare resultater flere gang om året.
Kravene er samtidig udtryk for en uhensigtsmæssig og alt for detaljeret indblanding i kommunernes tilrettelæggelse af hjælpen til de familier, som har et barn med betydelig og varig nedsat funktionsevne.
Som reglerne er i dag, skal der for alle familier være to tilsyn og fire opfølgning, uanset at behovet herfor kan variere meget fra familie til familie, afhængig af hvor alvorlig barnets funktionsevnenedsættelse er samt familiens ressourcer. For det andet dikterer reglerne, hvordan udrednings- og visitationsteams i kommunerne skal sammensættes, frem for at man lokalt finder den bedst egnede model.
KL foreslår derfor, at kravene til kommunernes sagsbehandling lempes på følgende måder:
- Det bør ikke være et krav, at der både skal nedsættes et tværfagligt udredningsteam og et tværfagligt sammensat visitationsudvalg
- Det er tilstrækkeligt at anføre i bekendtgørelsen, at kommunerne jævnligt skal revurdere sagerne på baggrund af såvel tilsyn og den løbende opfølgning, og at det skal være op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvor ofte revurderingen skal finde sted.
- Kravene om, at der skal udarbejdes en tids- og faseplan for evaluering af indsatsen og en plan for måling og dokumentation af virkningen af indsatsen for barnets udvikling bør fjernes – i stedet bør det være op til kommunen selv at vurdere, hvordan den vil følge op på sagerne, og hvilke planer, kommunen vil udarbejde og anvende i den forbindelse.
Lettelsen af reglerne vil medføre, at kommunen kan tage individuelle hensyn i hver enkelt sag og koncentrere indsatsen om de familier, som har særlige vanskeligheder, fx på grund af barnets særlige handicap og/eller støttebehov. Samtidig vil lettelsen af reglerne sikre, at kommunerne kan tilrettelægge indsatsen efter de lokale behov.
KL’s forenklingskatalog. København: Kommunernes Landsforening. Maj 2009. Forenklingskataloget kan læses på KL’s website
|
