OSS

Er børn i ABA-tilbud altid enkeltintegreret?

ABA-tilbud til småbørn med autisme kan tilrettelægges på meget forskellige måder. Internationalt kan man skelne mellem følgende modeller:

  1. den klinik-baserede model
  2. den center-baserede model
  3. den hjemme-baserede model
  4. den skole-baserede model
  5. den skandinaviske model.

Disse modeller repræsenterer ikke kun forskellige holdninger til, hvordan man ideelt set bør tilrettelægge en tidlig og intensiv behandling til børn med autisme, men er også bestemt af praktiske og af historiske forhold. Til de praktiske forhold hører bl.a. forskellige traditioner for pasning af småbørn. Modellerne er i alle tilfælde udformet med småbørn som målgruppe (dvs. børn i alderen 2-6 år), og den måde sådanne børn normalt passes på, har afgørende indflydelse på, hvordan behandlingen bliver organiseret. De fire førstnævnte modeller er udformet i angelsaksiske lande, hvor der ikke er tradition for offentlige pasningstilbud til småbørn, og disse fire modeller er derfor rene behandlingsmodeller, som slet ikke eller kun perifert varetager pasningsopgaver. Dvs. at børnene kun er i behandlingstilbuddet i de timer, der er afsat til interventionen, men modtager ikke pasning ud over den skemalagte interventionstid. Den sidstnævnte model – den skandinaviske model – er en integration af behandlings- og pasningstilbud og er i særlig grad tilpasset skandinaviske traditioner for dagtilbud til småbørn.  

Den klinik-baserede model er den oprindelige form for ABA-tilbud, som historisk er udviklet på klinikker tilknyttet universiteters psykologiske institutter. I lighed med den behandlingsklinik, der er tilknyttet Københavns Universitets Institut for Psykologi, har amerikanske psykologiske institutter meget ofte en universitetsklinik, som både leverer gratis behandling til mindrebemidlede og som samtidig fungerer som praktiksted for studerende og som forskningslaboratorium for universitetsforskere. Siden 1960’erne har ABA-behandlinger været en integreret del af nogle universitetsklinikkers behandlingstilbud til børn med autisme. De mest kendte i dag er LIFE   - Lovaas Institute For Early Intervention (som oprindelig var en del af University of California, LA, men som siden er blevet et selvstændigt og privat institut), Douglas Developmental Center ved Rutgers University (NJ), Toddler Center of the Walden Early Childhood Program ved Emory University (GA) og Autism Research Program ved University of California, San Diego. I andre tilfælde er klinikkerne placeret på universitetshospitaler – det gælder bl.a. Children’s Autism Intervention Center at Children’s Hospital, San Diego. Dvs. helt svarende til vores børnepsykiatriske dagbehandlingstilbud i form af observationsbørnehaver.

I den klinik-baserede model kommer børnene hver dag til klinikken og modtager her den adfærdsanalytiske intervention, som dels udføres af fastansatte adfærdsanalytikere (specialpædagoger og psykologer med ABA-specifikke uddannelser) og dels af studerende. ABA-tilbuddet er meget intensiv og er udelukkende målrettet imod behandling. Personalet er højtkvalificeret og meget motiveret. Supervisionen er tæt og man går normalt ud fra, at klinik-baseret ABA-behandling kvalitetsmæssigt og effektmæssigt er den bedste form for ABA-tilbud. Målgruppen er udelukkende småbørn.

Center-baserede ABA-tilbud er i de fleste tilfælde private men non-profit sociale tilbud til børn og unge med autisme. De ældste er opstået i 1970erne som generelle adfærdsanalytiske tilbud til børn og unge med udviklingshæmning – med eller uden autisme – og først senere har man integreret tidlige og intensive tilbud til småbørn. De mest kendte af disse centre er Princeton Child Development Center (PCDC) i New Jersey og New England Center for Children (NECC) samt May Centre i Massachusetts. Det er karakteristisk for disse centre, at de ikke kun yder tidlig og intensiv adfærdsanalytisk behandling, men også har adfærdsanalytiske tilbud til unge og voksne med autisme eller udviklingshæmning. Nogle af centrene indbefatter således også døgntilbud, botilbud og beskyttede værksteder. Selv om disse og tilsvarende centre er private sociale tilbud har de overenskomst med offentlige instanser (som regel skoledistrikter når det gælder tidlig intervention), og tilbuddet er således gratis for forældrene. De bedste af disse centre er meget store med mange afdelinger spredt ud over hjem- og nabostaterne, og de leverer tilbud til i hundredvis af børn med autisme eller andre former for alvorlig lærehæmning. Andre og nyere centre er mindre og er opstået som ABA-specialiserede førskoler for børn med autisme og kalder sig i en del tilfælde ABA-skoler. Uanset hvad de kalder sig, fungerer de fleste som centre, der også sælger eksterne konsulentydelser til skoledistrikter. I mange tilfælde har centrene aftaler med lokale universiteter om at fungere som praktiksteder for studerende, der læser psykologi eller specialpædagogik.

Personalet ved de bedste af disse centre er højt kvalificeret, de har egne forskningsaktiviteter ved siden af og i tilknytning til behandlingstilbuddet, og de fungerer som praktikvejledere for studerende i psykologi, socialt arbejde og specialpædagogik. Kvalitetsmæssigt er de bedste af disse centres behandlinger formodentlig på niveau med universitetsklinikkerne.

Hjemmebaserede ABA-tilbud er formodentlig den mest udbredte form for tidlige og intensive ABA-tilbud i den engelsktalende del af verden. Det er tilbud, som dels udspringer fra en forskningsbaseret viden om forældres afgørende betydning for udviklingen af et barn med autisme, men som også er farvet af form for ideologisk familisme og fraværet af dagtilbud til førskolebørn. Den ideologiske familisme, som er udbredt i angelsaksiske lande, er kritisk over for offentlig børnepasning og –undervisning og kendes også fra ’home schooling’-bevægelsen. I den hjemmebaserede ABA-model er de enkelte familier selv ansvarlige for tilbuddets kvalitet og kvantitet; det er familierne, som ansætter personale (der kan være højtkvalificerede, men ofte er studerende eller frivillige) og som køber supervision fra mere eller mindre kvalificerede supervisionscentre. I mange amerikanske stater er sådanne hjemmebaserede tilbud dog offentligt finansieret (i USA de offentlige forsikringsordninger Medicare eller Medicaid) eller finansieret af private sygeforsikringer. Kvaliteten er meget svingende og er helt afhængig af supervisionen, af personalets kvalifikationer og af forældrenes evne til at organisere og gennemføre hjemmebaserede behandlingsprogrammer. En række studier viser, at effekterne af hjemmebaserede ABA-tilbud er ringere end de klinik- og center-baserede tilbud.

Skolebaserede ABA-tilbud er den form for tilbud, som minder mest om den skandinaviske model. Det er vigtigt at være opmærksom på, at skolesystemerne i angelsaksiske lande har ansvaret for børn med handicap allerede fra en meget tidlig alder (således 3 år i USA), og at et skolebaseret ABA-tilbud således godt som målgruppe kan have børn i samme aldersgruppe som vores børnehavebørn. Selv om skolesystemerne i USA har ansvar for børn med handicap fra de fylder 3 år vil børn i skolebaserede ABA-tilbud som regel forinden have været i enten et hjemmebaseret eller et center-baseret tidligt indsatsprogram. I de skolebaserede ABA-tilbud er børnene som regel enkeltintegreret med en pædagogisk støtte, der – sammen med forældrene - modtager supervision – enten fra skoledistriktets egne adfærdsanalytikere eller fra private supervisionscentre. Der er tale om offentlige skoletilbud som er sammenlignelige med andre skoletilbud. Sådanne skoletilbud omfatter typisk ikke fritidsordninger. Kvalitet og effekter af de skolebaserede ABA-tilbud er aldrig blevet undersøgt eller dokumenteret.

Den skandinaviske model anvendes i Norge, Sverige, Island og Danmark. Den består i enkeltintegration i et lokalt børnehavetilbud, et varierende antal støttepædagogtimer og supervision af forskelligt omfang. Den skandinaviske model er unik, fordi den kombinerer behandling med et regulært pasningstilbud, hvilket udelukkede er muligt, fordi der er et dækkende system af lokale børnehaver/førskoler. Effekter af den skandinaviske model er undersøgt og publiceret når det gælder Norge, og også Island deltager i et internationalt forskningsprogram til dokumentation af tidlige og intensive adfærdsanalytiske interventioner, men resultater herfra er ikke offentliggjort.

I den skolebaserede model og i den skandinaviske model er børnene integreret sammen med ikke-handicappede børn i normale skoler eller børnehaver. Det faktiske omfang af direkte integration og omvendt integration afhænger dog meget af det enkelte barns funktionsniveau og behov. Nogle børn vil i starten bruge megen tid i et træningsrum og begrænset tid sammen med de andre børn, mens andre børn vil være enkeltintegreret det meste af tiden.

I de tre andre modeller – den klinik-baserede, den center-baserede og den hjemmebaserede model – er integrationen ikke indbygget i modellerne, men må planlægges som et led i generalisering af sociale færdigheder og legefærdigheder. De fleste klinikker og centre har aftaler med lokale førskoler om gensidige besøgsordninger, hvor typiske børn kan inddrages. I den hjemmebaserede model er det forældrenes ansvar at sørge for generalisering i kraft af legeaftaler med kammerater.

Disse tre modeller, som alle har karakter af specialpædagogiske og segregerede tilbud til børn med autisme, er imidlertid i alle tilfælde tidsbegrænsede tilbud. De er tænkt på egentlige behandlingstilbud, som har en varighed af 2-3 år, hvorefter barnet skal videre i skolesystemet – enten som enkeltintegreret i en almindelig skole med eller uden støtte eller i specialskoler – fx de mange ABA-skoler, der findes i Storbritannien, Irland, USA, Canada og Australien.

Eksempler på klinik-baserede ABA-tilbud

The Lovaas Institute
Douglas Developmental Disabilities Center
Walden Early Childhood Center
Children’s Autism Intervention Center, Children's Hospital

Eksempler på center-baserede ABA-tilbud

The Princeton Child Development Institute
The New England Center for Children
Institutt for Anvendt Atferdsanalyse (IAA)

Eksempler på den skandinaviske model

Senter for Tidlig Intervensjon, Norge

På ABAforum.dk findes en samlet oversigt over udenlandske ABA-centre og -skoler
Et udvalg af dedicerede ABA-skoler og –centre

Redaktionen / 05.12.2006

Bliv medlem

Hvis du synes ABAforum.dk er brugbart, så meld dig ind i ABA-foreningen. På den måde er du med til at støtte det fortsatte arbejde med at opdatere og videreudvikle websitet, og får adgang til masser af yderligere materiale. Bliv medlem