OSS

Bruger man visualisering i anvendt adfærdsanalyse?

Visualisering betyder, at man visualiserer – dvs. synliggør i ordets bogstavelige forstand – aktiviteter eller fænomener, som normalt ikke kan observeres med synet. Det kan være aktiviteter, som finder sted i fremtiden og som derfor er usynlige eller det kan være talesprog. Visualisering anvendes ikke kun over for personer med autisme, men i alle sammenhænge, hvor der er brug for en effektiv og letforståelig kommunikation – vejskilte og dagligdagens piktogrammer er eksempler på en bred anvendelse af visualiseringer. Visualisering er meget udbredt i alle former for autismepædagogik. Det skyldes, at personer med autisme oftest har lettere ved at forstå visuel kommunikation end verbal kommunikation, og at mange personer med autisme har en god visuel hukommelse.

Anvendt adfærdsanalyse (ABA) kritiseres ofte for ikke at anvende visualiseringer og for ikke at være målrettet imod de særlige visuelle færdigheder hos børn med autisme. Men visualiseringer anvendes faktisk i meget vid udstrækning inden for ABA. Men i første omgang bruges visualiseringer primært som et middel til indlæring – og ikke som et mål i sig selv. En række adfærdsanalytiske pædagogikker udnytter de visuelle styrker hos børn med autisme: Modellering efter levende model (også kaldet imitation), videomodellering, modellering efter scripts samt aktivitetsbøger er eksempler på visualiserende teknikker til indlæring. Hertil kommer, at hovedparten af de træningsmaterialer, der anvendes i den tidlige, intensive intervention er visuelle: enten tredimensionale objekter (fx legetøj) eller de såkaldte flash-cards (billedkort) – billeder eller tegninger, som anvendes i den tidligere sprog- og begrebsindlæring. I begge tilfælde – visuel modellering af adfærd og visuelle træningsmaterialer – er visualiseringerne hjælpemidler til indlæring, og visualiseringerne er ikke ment som permanente hjælpeforanstaltninger, men skal hurtigst muligt fades ud (dvs. reduceres og erstattes af verbal interaktion og læring).

Inden for den adfærdsanalytiske tradition er der desuden udviklet to alternative kommunikationsmidler, som begge baserer sig på visualisering: PECS (Picture Exchange Communication System) samt UCLA Reading & Writing Program.

PECS er både et alternativt kommunikationsmiddel, som baserer sig på en fysisk udveksling af billeder, og en metode til indlæring af kommunikation og initiativ hos børn med autisme. PECS er udviklet af adfærdsanalytikerne Andy Bondy og Lori Frost i begyndelsen af 1990erne og er siden blevet det mest udbredte alternative kommunikationsmiddel for børn med autisme.

UCLA Reading & Writing Program er en metode til, hvordan man lærer børn uden talesprog at kommunikere vha. skriftsproget. UCLA Reading & Writing Program er et alternativt kommunikationsmiddel, hvor børn uden talesprog lærer at læse og skrive – i første omgang vha. ordbilleder - siden vha. enten håndskrift eller et tastatur. Når man bruger ordbilleder skyldes det netop at børn med autisme er visuelt stærke og har meget lettere ved at lære læsning og skrivning af hele ord (dvs. det visuelle udtryk for ordet) end ordets enkelte bogstaver.

Viden om de visuelle styrker hos personer med autisme danner grundlag for den såkaldte strukturerede pædagogik, som hjælper folk med autisme ved at organisere deres omgivelser og ved at forsyne dem med klare, konkrete og meningsfulde visuelle informationer. Denne undervisnings- og behandlingsform – som er et alternativ til anvendt adfærdsanalyse - kaldes for TEACCH (Treatment and Education of Autistic and related Communication Handicapped CHildren), og er det dominerende tilbud til børn med autisme i Danmark. Inden for struktureret pædagogik anvender man ofte en særlig form for visualisering – nemlig som kommunikation til barnet med autisme. I stedet for at give mundtlige instrukser eller forklaringer kommunikerer man til barnet vha. et billedsprog – fx i visualiserede dagsskemaer og forlæg for aktiviteter eller øvelser.

En sådan form for visualisering er relativt sjældent anvendt inden for anvendt adfærdsanalyse. Det skyldes, at man i adfærdsanalytisk pædagogik lægger megen vægt på og investerer meget tid og mange kræfter i at lære børn med autisme fra en tidlig alder at forstå talt sprog. Begrundelsen er at talt sprog er den altdominerende form for kommunikation i samfundet, og forståelse af talt sprog er forudsætningen for, at man senere kan klare sig i skolen, blandt kammerater og uden for miljøer tilrettelagt for personer med autisme. Receptivt sprog og begrebsindlæring er hovedmålet for den meget tidlige intervention, og hovedparten af børn i ABA-behandling lærer at forstå talt sprog. Derfor er der sjældent brug for at kommunikere til barnet med autisme visuelt.

Visualiseringer anvendes altså i rigt mål inden for anvendt adfærdsanalyse. Men til forskel fra struktureret pædagogik – TEACCH – anvendes visualiseringerne ikke som en permanent støtte eller som kommunikation til barnet med autisme, men enten som middel til indlæring (visuel modellering og træningsmaterialer) eller som alternativt kommunikationsmiddel fra barnet med autisme til dets omgivelser.

Nogle eksempler på adfærdsanalytiske curriculumbøger, der er baseret på visualisering

Frost, L. A., & Bondy, A. S. (2002). The picture exchange communication system - training manual (2nd ed.). Newark, DE: Pyramid Educational Products.

Krantz, P. J., & McClannahan, L. E. (2005). Teaching Conversation to Children with Autism: Scripts and Script Fading. Bethesda, MD: Woodbine House.

McClannahan, L. E., & Krantz, P. J. (1999). Activity schedules for children with autism: Teaching independent behavior. Bethesda, MD: Woodbine House.

Nikopoulos, C., & Keenan, M. (2006). Video Modelling and Behaviour Analysis. A Guide for Teaching Social Skills to Children with Autism. London: Jessica Kingsley.

Watthen-Lovaas, N., & Lovaas, E. E. (1999). The reading and writing program: An alternative form of communication for students with developmental delays. Los Angeles, CA: Lovaas Institute for Early Intervention.

 

Redaktionen / 06 12.2006

Bliv medlem

Hvis du synes ABAforum.dk er brugbart, så meld dig ind i ABA-foreningen. På den måde er du med til at støtte det fortsatte arbejde med at opdatere og videreudvikle websitet, og får adgang til masser af yderligere materiale. Bliv medlem