|
 |
ANMELDELSER
Richman, S. (2001), Raising a child with autism: a
guide to applied behavior analysis for parents. London,
Jessica Kingsley Publishers.
UK£ 12.95 fra Amazon, www.amazon.co.uk
I tidsskriftet Journal of Behavior Therapy and Experimental
Psychiatry (Vol. 33, s. 64-66), anmelder Mark Durand,
som er psykolog fra University at Albany (USA) Shira Richmanns
bog, Raising a child with autism: a guide to applied behavior
analysis for parents.
Bogen er en såkaldt selvhjælps-bog, skrevet til forældre,
som selv vil træne deres barn. Behovet for denne type af bøger
er stort, eftersom der er en massiv efterspørgsel efter anvendt
adfærdsanalyse, men en mangel på kvalificerede trænere og
supervisorer, hvorfor forældrene ofte selv går i gang med
at træne deres egne børn. Bogen er henvendt til sådanne forældre.
Formålet med bogen er altså at introducere forældre til ABA.
Richman dækker et vidt spektrum af emner: fra hvordan man
strukturerer barnets fritid, hvordan man træner dagligdags
færdigheder (så som toilet- og spisetræning), til hvordan
man indlærer kommunikative færdigheder. Et helt kapitel er
reserveret til træning i at etablere et bedre forhold mellem
børn med autisme og deres søskende.
Anmelderen skriver om bogen:
»Læseren vil forstå at værdsætte at bogen er helt up-to-date.
Forfatteren har f.eks. inkluderet nogle af de nyeste teknikker
og undervisningsformer, f.eks. 'incidental teaching' (dvs.
spontan træning); en teknik, som ofte savnes i denne type
af bøger. Når bogen dækker så mange forskellige emner, skulle
man tro, at den ville have karakter af et opslagsværk, men
det er ikke tilfældet. Men her kan godt ligge et problem.
Når man skriver bøger rettet til familier; bøger, som behandler
komplicerede, kliniske emner, så kræver det en fin balance
mellem simplificeringer af det tekniske sprog og at levere
en tilstrækkelig mængde af information. Spørgsmålet er så,
hvor meget information skal man give forældre om, hvordan
man implementerer komplicerede træningssystemer som ABA? (
).
Denne bog forsøger »lidt af det hele«-tilgangen
(
) og resultatet er, at læseren ofte ønsker mere dybde.
(
) Forfatteren leverer typisk et eksempel på indlæring
af en færdighed eller til at håndtere et problem, men der
mangler diskussioner af, hvordan man kommer videre, hvis den
foreslåede teknik ikke fungerer eller ikke går glat.
Det afgørende problem er, at denne type af fremstilling,
kan give familierne indtryk af, at implementering af ABA-programmer
er lige ud ad landevejen. Og det er sjældent tilfældet. (
)
Der er flere emner, som er vigtige for forældre til børn
med autisme, som slet ikke behandles. Det gælder f.eks. forældre,
som har spørgsmål om, hvordan man kan kombinere deres barns
hjemmeaktiviteter med den undervisning, der finder sted i
skolen. Lovgiviningsmæssige og medicinske spørgsmål er heller
ikke behandlet«.
Konklusionen på anmeldelsen lyder sådan her:
»I 1960erne og 1970erne var forældre og klinikere henvist
til at videnskabelige artikler eller offentliggjorte cases
for at få indsigt i implementering af behandling. Heldigvis
giver forfattere som Richman indsigt i den praktiske tilrettelæggelse
af behandlingsteknikker. Og igen, læserne vil opleve at Richmans
bog dækker et vidt spektrum af emner, der er relevante for
forældre til børn med autisme. Man kan kun håbe at den næste
udgave til udvide stofområdet«
|