|
 |
JOB SØGES
Job søges i Århus
Jeg hedder Peter, er 27 år og skriver til Jer, fordi jeg vil undersøge mulighederne for, om en type som mig kunne være i Jeres interesse. Jeg bor og arbejdet for tiden i Slagelse, hvor jeg er ansat på Autisme Center Vestsjælland, som er en fantastisk arbejdsplads. Udover det læser jeg til lærer på netlærer (bachelor) i Nørre Nissum. Her læser jeg matematik, samfundsfag og historie. Netstudier giver mig mulighed for at arbejde fuld tid, da undervisning på matriklen kun har et omfang af ca. 2 dage pr. md.
Jeg arbejder fuldtid på vores interne skole, hvor jeg har været fastansat i seks år. Endvidere har jeg årene igennem vikarieret i vores børn og unge boteams, samt været tilknyttet vores aflastnings team. Alle steder har jeg beskæftigede mig med børn og unge med forskellige støttebehov. Alle elever på vores skoler, efterskole og 3 årig ungdomsuddannelse er diagnosticeret inde for ASF. Det er, som i ved, en varieret skare af mennesker, der kræver differentieret hjælp og støtte, og udfordre dig som voksen på forskellige måder. Jeg har gennem mit arbejde lært en masse om mig selv, hvad jeg er god til og hvor jeg stadig kan udvikle mig. Vi har på ACV stort fokus på at udvikle personlige kompetencer, hvilket jeg har nydt godt af i mine seks år på stedet. Jeg har deltaget i et væld af kurser og konferencer gennem tiden, hvilket har været med til at udbygge min faglige platform. Har bl.a. deltaget ved SIKON 4 gange. Jeg har en fyldsgørende teoretisk viden om ASF og tillægsdiagnoser hertil. Bl.a. ADD, ADHD, OCD og Cornelia De Lange. Jeg har et omfattende didaktisk indblik i hvordan børn og unge med disse forudsætninger, kan, og måske bør undervises, i form af meget praktisk erfaring. Nogen med en generel teoretisk indfaldsvinkel, og andre af mere autodidakt karakter. Det som vi herude kalder ”DDV” (det der virker) J. Det er min overbevisning at det er samspillet mellem eleven(rne) og mig som underviser, der fordre den gode og rammende undervisning.
Jeg er vandt til at håndtere meget ansvar, i form af bl.a. forældre samarbejde, samarbejde med offentlige instanser og netværksmøder. Jeg har af flere omgange, været med til at ansætte medarbejdere i det skoleteam jeg er ansat i. Jeg er en moden kollega, som er ambassadør for den åbne dialog omkring vores arbejde. Jeg ser det som en professionel opgave i en humanistisk og etisk ramme at udføre mit arbejde.
Jeg kan lide at arbejde under ansvar, da jeg generelt mener det fordre den enkeltes indsats. Jeg sidder løbende med i forskellige udvalg i teamet, både af planlægningsmæssig og strukturelle karakter.
Jeg har endvidere funktion som IT-, matematik- og vikaransvarlig i mit team.
Jeg er af flere omgange blevet udvalgt til specialopgaver hos ACV, hvor vi skulle rumme særligt utilpassede unge. Der har bl.a. været tale om en ung mand, som skulle i et sommerhus og bo, indtil vi fandt en mere passende løsning, som kunne varetage hans behov bedst muligt. Jeg har været udvalgt til at passe endnu en særlig ung mand, hvor ham og jeg bl.a. var på sommerferie sammen i Tyrkiet. Fantastisk tur i øvrig.
Disse funktioner har været tænkt mig, da jeg er god til at opstille en ærlig og respektfuld ramme, som jeg mener fordre den gode relation, som jeg ser som essentiel for læring og udvikling som helhed. Dette var et aspekt, jeg ligeledes fik positivt respons på i min praktik.
Jeg har omfattende erfaring med både Indadrettet, udadrettet og selvskadende adfærd, og har en bred faglig forståelse for motiverne bag, samt handlemuligheder dertil.
Jeg føler mig yderst vellidt og respekteret af både mine kollegaer og de unge i mit daglige virke. Jeg er på vores skole ”kendt som” en af dem der har en uortodoks og nytænkende tilgang til både pædagogikken og de fagdidaktiske procedurer, hvilke begge er forhold jeg nyder at udfordre.
Jeg har erfaring og vidtgående kendskab til bl.a. TEACCH, tegn til tale, kognitiv affektiv træning, Social stories og adfærds modifikation. Endvidere har vi været en lang proces igennem på ACV, om principperne bag teamsamarbejde, og det at være den gode konstruktive kollega.
Rent skolemæssigt har jeg haft forskellige opgaver gennem årene, men mit store ”projekt” har/er været en nu 16 årig dreng, som jeg har kendt alle seks år. Han har i høj grad indlærings og sociale vanskeligheder. Jeg har stået for størstedelen af hans skoleforløb i alle fag, som lidt beskedent rummer dansk, matematik og kreativ. Tilgangen til hans læring er i allerhøjeste grad pædagogisk og didaktisk betinget, så der har været mange spændende oplevelser og påfund gennem tiderne. Jeg har selv produceret det meste af hans undervisningsmateriale, da det kræver en stærk differentiering af disse, for at han kan finde mening med stoffet. Har tit stiftet bekendtskab med ”den lille ting som gør den store forskel”. Spændende.
Jeg har for nylig fået lavet en Ennaegram test, hvor jeg slog ud ved 2 (idemageren) og 7 (menneskekenderen), hvilket jeg selv synes står i fin relief til min person.
Privat, godt i gang med mit studie til lærer, hvilken er rigtig spændende og udviklende. Jeg er i mit møde med andre smilende og autentisk, hvilket også er kendetegnende for mit møde med eleverne. Jeg bor jo i Slagelse, men har gennem mit studie fundet mig en sød pige fra Århus, som jeg nu er kommet til at kende så godt og holde af, at jeg gerne vil flytte op til hende. Jeg har altid dyrket sport, hvilket er lidt i baggrunden for studierne for tiden. Ellers dykker jeg meget, og er snart færdig med min Divemaster uddannelse. Jeg er uddannet brandmand, og har det udvidede førstehjælpskursus, hvilket har givet anledning til nogle spændende valgfagstimer på min skole. Jeg kan godt lige at ”rive” min mountainbike rundt i skoven når tiden er til det, og komme dejlig træt hjem. Jeg har gennem mit arbejde haft et minimum af fraværd, er heldigvis velsignet med et godt helbred. Dog er jeg en smule farveblind, hvilket overhoved ikke genere min hverdag, men dog var nok til at dumpe mig hos Politiet. Jeg havde ellers bestået alle de skriftlige prøver og var på vej på centerbanen, men nej. Det var et 50/50 ønske, som så endte med gå læreruddannelsens vej i stedet.
Jeg har hørt om ABA træningslederjobbet, og finder det særligt interresant. Men jeg er åben for stort set alt. :-)
Alt hvad jeg har givet indblik i, skal i føle Jer velkommen til at kontakte min teamleder for at få bekræftet. Hun giver mig gerne de varmeste anbefalinger.
Jeg håber i vil læse min uopfordrede ansøgning med interesse.
Jeg vil til enhver en tid glæde mig til at kigge forbi og hilse på Jer.
Med venlig hilsen
Peter Dahl
Tlf: 51 90 96 09
Pdn2503@hotmail.com
|