JOB TILBYDES
Vi mangler en støttepædagog 37 timer/uge i Anholt Skole og Børnehave snarest muligt.
Støtten vedrører en enkeltintegreret dreng i 2. klasse med diagnosen infantil autisme. Jobbet indebærer fortrinsvis støtte i skoletiden og ved overgang til SFO.
Du skal kunne indgå i et tæt samarbejde med lærerne, men alene kunne tilrettelægge måden at formidle stoffet på og endvidere kunne klæde lærere og forældre på i arbejdet med drengen.
Ansøgere med specialpædagogiske erfaringer eller uddannelse vil blive foretrukket. Ligeledes ansøgere med erfaring eller interesse i ABA metoden (anvendt adfærdsanalyse). Du kan læse mere om metoden på følgende link:
Har du lyst til at bo på Anholt i naturskønne omgivelser og samtidig kombinere det med et job som støttepædagog i vores lille integrerede institution, så ring eller skriv til os.
Anholt Børnehave er sammen med Anholt Skole samlet i én institution under samme tag og med fælles ledelse. Anholt Skole er en treklasset skole med ca. 15 elever fra 0.-9. klasse. Der er 6 lærere, 2 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper som har et tæt samarbejde.
Du skal kunne se fordelen og mulighederne ved at være et lille sted, du skal kunne leve med fire ugentlige færgeafgange det meste af året og i et samfund, hvor alle kender alle.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til aftale ml. KL og BUPL
Yderligere oplysninger på www.anholtskole.dk eller hos souschef Kirsten Østergaard på tlf. nr. 8959 2863. Mail: kir@norddjurs.dk
Ansøgninger med relevante eksamenspapirer etc. skal være os i hænde senest d. 30. august kl. 8.
Anholt Skole, Ørkenvej 1, 8592 Anholt / kir@norddjurs.dk
Hvis du synes ABAforum.dk er brugbart, så meld dig ind i ABA-foreningen. På den måde er du med til at støtte det fortsatte arbejde med at opdatere og videreudvikle websitet, og får adgang til masser af yderligere materiale. Bliv medlem