Spændende og udfordrende studiejob med gode muligheder for faglig udvikling (Aarhus)

Vores datter har autisme, hun er normalt begavet og højtfungerende. Hun er 6 år og netop begyndt i 0. klasse i folkeskolen.

Vi søger en energisk, glad og tydelig voksen ca. 9 timer om ugen typisk fordelt på to eftermiddage og en weekenddag.

Du skal arbejde med:

Vi har trænet vores datter efter ABA-metoden (Applied Behavior Analysis) siden hun var 3 år, så hun er vant til at have trænere som en del af sin hverdag. Hun har to trænere i skolen/SFO og vi søger nu en sidste, som primært skal træne hjemme (og i svømmehallen)

Vi får supervision hver måned af en psykolog med mange års erfaring i ABA, hvor det hver måned bliver planlagt, hvad vi skal fokusere på. Dette vil også danne grundlag for dit arbejde.

Vores trænere er ofte psykologistuderende, det må du gerne være. I træningen herhjemme er der en del fokus på den fysiske træning, så du kunne også sagtens være f.eks. idræts-, fysioterapeut-, ergoterapeut-studerende eller ikke være studerende, men blot have en stor interesse i børns psykiske og fysiske udvikling.

Det er vigtigt at du er udadvendt, kan kommunikere tydeligt, er smilende, at du har en god energi og er god til at motivere og gøre træningen sjov.

Erfaring med børn vil være en stor fordel f.eks. fra mindre søskende, egne børn eller arbejde i børnehave/indskoling.

Erfaring med ABA vil være en fordel, men er ikke et krav. Du kan læse om ABA-metoden på http://www.abaforum.dk

Du skal have kørekort og kunne have jobbet i minimum et år.

Vi bor i Mårslet syd for Aarhus. Der er 11 km. fra Mårslet til banegården i Aarhus, der går tog og bus.

Du vil få løn fra Aarhus kommune og taksten er pt. 116,16 kroner/time.
Send din ansøgning og CV til 2404alva@gmail.com hurtigst muligt – vi forventer at ansætte den nye træner inden udgangen af august.

Har du spørgsmål kan du ringe til Marie (mor) på mobil nr. 21743809.

Redaktionen / 10.08.2015