Hjemmetræner i Mexico i et år?


Vi er en dansk familie, som på 11. år bor i byen Morelia i Mexico.

Vi er Luis (40), Charlotte (36) og vores børn: Gabriella (9), Alexander (7) og Mathias (2).

Vi søger en person, der har mod på at hjemmetræne med ABA til vores søn Alexander – meget gerne en med erfaring eller udlært med ABA-træning.

Vi taler dansk og spansk. Spansk er ikke en forudsætning, men er du interesseret i at lære det, vil eftermiddagene være fri til at studere.

Arbejdet vil være fra 8.00 til 13:00, hvorefter der er fri. Evt. vil der være enkelte dage med børnepasning eller hjælp med at få børnene til deres eftermiddagsaktiviteter.

Du vil bo sammen med os og være en del af vores familie, i det omfang du selv ønsker det.

Der er fri kost og logi samt en rimelig løn (den må vi sammen finde ud af).

Vi betaler flybilletten, hvis du bliver her 1 år. Sker hjemrejsen før, er det på egen regning.

Har du lyst til at prøve noget nyt og er frisk på en ny udfordring, så skriv til os på familien_bendt@prodigy.net.mx.

Venlig hilsen
Charlotte Rye Rasmussen

Redaktionen / 14.06.2007