Konference om måling af adfærd

Konferencen Measuring Behavior 2008 afholdes i Maastricht i Holland den 26.-29. august 2008. Det er den sjette internationale konference om metoder og teknikker i måling af adfærd. Konferencen er tværvidenskabelig og vil behandle metodiske aspekter ved en meget lang række forskellige adfærdsformer – herunder autisme og andre psykiatriske lidelser.

Konferencen fokuserer på metoder, teknikker og redskaber i adfærdsforskning I ordets bredeste betydning – fra etologi til neurovidenskab og fra psykologi til ergonomi. Konferencen har til formål at samle alle de discipliner, der anvender registrering og måling af adfærd. Præsentationerne på konferencen vil fokusere på nye forskningsmetoder, teknikker og redskaber eller nye anvendelser af eksisterende teknikker. Konferencen henvender sig både til forskere og til praktikere.

Der er frist for abstracts af papers den 31. januar 2008 og for forslag til workshops og poster-præsentationer den 31. marts 2008.

Konferencen bliver arrangeret og sponsoreret af det private hollandske firma Noldus Information Technology, som udvikler og sælger it-løsninger til registrering og måling af adfærd.. Noldus Information Technology har specialiseret sig i programmel til psykologfaglig og forskningsmæssig registrering, kodning og analyse af adfærd. De har udviklet en række programmer, hvoraf det vigtigste er Observer, der ud over moduler til dataregistrering indeholder moduler til avancerede statistiske analyser og muligheden for at programmet automatisk kan genkende adfærdsformer og finde frem til de relevante videoklip.

Nærmere oplysninger på www.noldus.com/mb2008/

Kilde : Call for Proposals - Measuring Behavior 2008, 20. november 2007

 



 

 

Redaktionen / 20.22.2007

Bliv medlem

Hvis du synes ABAforum.dk er brugbart, så meld dig ind i ABA-foreningen. På den måde er du med til at støtte det fortsatte arbejde med at opdatere og videreudvikle websitet, og får adgang til masser af yderligere materiale. Bliv medlem