Konferencen Issues and Recent Advancements in the Behavioral Treatment of Autism, som arrangeres af Association for Behavior Analysis International i Atlanta den 8.-10.2.2008 bliver webcasted og udgivet på DVD. Det er således muligt – mod betaling – at se og høre plenumoplæg fra konferencen uden at være til stede i Atlanta. Prisen for både webcast og DVD er US$ 260 (1.300 DKK), men man får en rabat på US$ 20 (100 DKK) hvis man bestiller inden den 10.2.2008. Der er tale om en samlet pakke, og man kan således ikke købe DVD eller webcast hver for sig. Webcastet vil vise to sideløbende billeder. Dels forelæseren og dels hans eller hendes PowerPoint præsentation. Webcastet bliver ikke sendt simultant med konferencen og vil først være tilgængeligt den 3. marts 2008. Samme dato vil DVD blive afsendt. Husk at DVD’en er produceret i standarden NTSC, som er den amerikanske standard for tv-billeder. De fleste moderne DVD-afspillere købt i Danmark kan dog afspille dette amerikanske format. Følgende forelæsninger vil indgå i webcast og DVD:
Hvis man har en certificering som enten Board Certified Behavior Analyst eller Board Certified Associate Behavior Analyst kan man ved at følge forelæsningerne på webcast eller DVD optjene 9 efteruddannelsespoint. Disse point kan indgå som en delvis dokumentation for den efteruddannelsesaktivitet, som er forudsætningen for at man som certificeret adfærdsanalytiker hvert andet år kan få fornyet certificeringen. For at optjene de 9 efteruddannelsespoint skal man efterfølgende bestå en online multiple choice test. Webcast og DVD-pakken på bestilles på websitet for Association for Behavior Analysis International Man skal registreres som bruger inden man kan bestille, men det er gratis at blive bruger. Læs om konferencen på ABAforum
|
| |
Hvis du synes ABAforum.dk er brugbart, så meld dig ind i ABA-foreningen. På den måde er du med til at støtte det fortsatte arbejde med at opdatere og videreudvikle websitet, og får adgang til masser af yderligere materiale. Bliv medlem