ABA-forum - Netværk for tidlig og intensiv behandling af autisme


4.9.   Danmark: Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
1.9.   Forskning: Tre ud af fire forældre til børn med autisme bliver ikke skilt
28.8.   Udland: Hjerneforskning understøtter adfærdsanalytisk behandling (USA)
17.8.   Kalender: Kursus om ABA-intervention (Århus)
16.8.   Job: Trænere søges til 4-årig pige med autisme (Kolding)
ABAforum.dk RSS Feed   RSS

Skriv din e-mail her og tryk ’Tilmeld’. Så modtager du ABA-forums elektroniske nyhedsbrev.

Hvis du synes, at ABA-forum.dk er brugbart, så meld dig ind i ABA-foreningen. På den måde kan du støtte arbejdet med at opdatere og videreudvikle dette website.
Bliv medlem
Autisme - ABA » Nyheder » Kalender » Kursus i Discrete Trial Teaching (DTT), juni 2009

Partington, Koegel & Koegel til konference i Norge

De amerikanske adfærdsanalytikere James Partington, Robert Koegel og Lynn Koegel kommer til Norge i juni 2010 for at holde oplæg på jubilæumskonferencen for Glenne centeret. Glenne regionale senter for autisme har eksisteret i 30 år som kompetencemiljø inden for autismefeltet og jubilæet markeres med en international konference. Blandt de øvrige oplægsholder finder man norske adfærdsanalytikere som Svein Eikeseth og Arne Terje Gulbrandsen.

Jubilæumskonferencen har to fokuspunkter: autismens årsager, udbredelse og fordeling i befolkningen samt adfærdsanalytisk behandling.

Fra McGill University i Canada kommer en af de førende epidemiologer, Eric Fombonne, som er leder af et stort og ambitiøst forskningsprogram om autismes årsager og udbredelse, og som er forfatter til en lang række undersøgelser af, hvor hyppig autisme er i forskellige lande. På konferencen vil Eric Fombonne tale om forekomsten af autismespektrumforstyrrelser, tendenser inden for udbredelse af autisme og hvilken rolle miljøet kan have for forekomsten af autismespektrumforstyrrelser.

Dr. Partington er kendt som en af ophavsmændene til den adfærdsanalytiske variant, der går under betegnelsen Applied Verbal Behavior (AVB). Han er medforfatter til grundbogen om AVB - Teaching Language to Children with Autism or Other Developmental Disabilities - og han er leder af det private ABA-center Behavior Analysts i Walnut Creek, Californien. Han er autoriseret psykolog og certificeret adfærdsanalytiker (BCBA-D), og har 35 års erfaring i arbejde med barn med forsinket udvikling. Han har desuden udviklet den udviklings- og sprogtest, Assessment of Basic Language and Learning Skills, som i udlandet hyppigt anvendes til at følge progression hos børn i ABA-behandling. James Partington skal på konferencen tale om, hvordan man udvikler og implementerer effektiv og intensiv oplæring af verbal adfærd hos børn med ASF. Herunder vil han give en oversigt over forskellige typer af interventioner, kortlægning af sprog og andre kommunikative færdigheder samt udvikling af individualiserede træningsplaner.

Ægteparret Robert og Lynn Koegel er især kendt for den adfærdsanalytiske variant, der kaldes Pivotal Response Treatment (RPT - træning af centrale omdrejningspunkter). Robert Koegel var i 1970erne med i Ivar Lovaas’ forskningsteam på UCLA, men brød ud – bl.a. pga. uenigheder om man hos børn med autisme kan udpege og optræne nogle centrale færdigheder, der kan fungere som motor for en positiv læringsspiral. Men uenighederne har også drejet sig om forholdt mellem træning i naturlige omgivelser og 1:1-træning i tilrettelagte omgivelser samt om brugen af aversiver i anvendt adfærdsanalyse. Robert og Lynn Koegel har været foregangsfigurer i den udbryderkreds, der er fortalere for Positive Behavior Interventions, og Robert Koegel er redaktør for tidsskiftet Journal of Positive Behavior Interventions. Ægteparret har fået opkaldt et forskningscenter efter sig - Koegel Autism Centre – ved University of California, Santa Barbara.

 På konferencen skal Robert og Lynn Koegel give et overblik over Pivotal Response Treatment, herunder de centrale træningsområder, som giver afsmittende effekter på anden adfærd: multiple prompter, motivation til at tage initiativ og selvregulering af adfærd.

Konferencen holdes den 2.-4. juni 2010 i Tønsberg, 100 km syd for Oslo. Konferenceafgiften er 2.000 NOK (1.850 DKK) for hele konferencen, men man kan også deltage enkelte dage til nedsat afgift. Hertil kommer betaling for måltider og overnatning på QualityHotel Klubben i Tønsberg.

Læs programmet

 

 

 


Redaktionen / 22.03.2010

  © 2006 ABAforum.dk