DR TV1 sender program om ABA-behandling

DR TV1 sender onsdag den 17. november 2004 kl. 22:50 det norske dokumentarprogram På vej tilbage. I programmet følger man drengen Espen.

Lille Espen var en glad dreng, som pludrede og smilede og søgte kontakt til andre. Men en dag forsvandt smilet, blikket blev vendt bort og hans pludren forsvandt. Noget var gået helt galt, men hvad? Eksperternes dom var, at Espen ville forblive sprogløs, uden evne til at lære, uden glæde ved at være sammen med andre - ikke engang med hans nærmeste. Efter mange og lange undersøgelser fik Espen Henriksen Reigstad diagnosen infantil autisme. Han var da tre år gammel, men med sprogfærdigheder og sociale evner som en baby. Til trods for, at eksperterne ikke gav dem meget håb, nægtede Espens forældre at give op.

Espens forældre, Marianne Henriksen og Johnny Reigstad bestemte sig til at gøre alt, hvad de kunne for at give sønnen er bedre liv. De fandt en omdiskuteret behandlingsmetode, anvendt adfærdsanalyse, som dengang kun eksisterede i Oslo, og flyttede fra Bergen til Oslo med hele familien. Siden er det lykkedes at få lokalpolitikerne i Bergen til at etablere et tilsvarende behandlingstilbud, således at familien har kunnet flytte hjem igen.

Træningen har krævet og kræver stadig meget af både Espen og hans familie, men den har også givet gode resultater. »Jeg tænkte, at hvis bare Espen kunne lære at tale, så kunne han få lidt kontrol med sit eget liv, og det ville være det hele værd. Jeg havde håbet på ‘ja', ‘nej', ‘jeg vil ikke' og hvad som helst«, siger Espens mor, Marianne Henriksen.

I dag er Espen 10 år gammel, han kan snakke, læse, skrive og regne og får undervisning med jævnaldrende i en almindelig skole.

»Han kan følge med sine jævnaldrende i skolefagene, men vejen hertil har været hård. Espen arbejder mindst 30 timer om ugen hele året rundt. Det har han gjort siden han var lille «, siger hans far, Johnny Reigstad. »Men træningen har givet ham en fantastisk selvfølelse og et godt liv sammen med os«.

Klassekammeraterne slår ring omkring Espen, men han klarer ikke helt at deltage i deres leg. Han har fortsat autisme, og vil sådan vil det altid være. Den største udfordring har været at lære at være sammen med andre.

Originaltitlen er Faktor: Vil du være med meg? Egenprodusert dokumentar
Programskaper: Astri Thunold. Redaktør: Terje Dale. Oprindelig sendt på NRK1 mandag 3. maj kl 21.30

Faktor er en serie egenproducerede dokumentarudsendelser, som tager standpunkt med en nær og personlig fortællestil. Med mennesket i fokus ønsker Faktor å give nærvær og sætte det enkelte menneske ind i en større sammenhæng.

Kilde:
DRs programoversigt for onsdag den 17.11.2004

http://www.nrk.no, 28. april 2004
http://www.abaforum.no/show_news.asp?show_me=1, 23.april 2004

Redaktionen / 16.11.2004