ABA anvendt adfærdsanalyse er som behandlingsmetode for børn med autisme slået internationalt igennem i løbet af 1990erne. Den første videnskabelige artikel om behandlingsmetodens resultater kom i 1987, og siden har forældre til børn med autisme og forældreorganisationer presset på for at sikre denne form for behandling til deres børn. Efterhånden er ABA blevet et accepteret, offentligt behandlingstilbud i en lang række byer og stater det gælder f.eks. i Oslo, Stockholm, Reykjavik, samt i en lang række delstater i USA og provinser i Canada. Men mange steder må forældrene stadig selv betale, og selv de steder, hvor der findes statslige ABA-programmer, er disse ikke ideelle: børnene skal opfylde bestemte aldersmæssige kriterier, behandlingen gives kun i en vis årrække eller der er problemer med at sikre den tilstrækkelige kvalitet i behandlingen.
Dagspressen, radio og tv rapporterer ofte om børn med autisme og ABA-behandling. Det skyldes at forældre i deres kamp for at sikre bedre behandling forstår at bruge pressen som pressionsmiddel, men også fordi der i angelsaksiske lande ofte bliver ført retssager, hvor forældre lægger sag an imod staten eller skoledistriktet for at sikre ABA-behandling til deres børn.
ABA i andre lande er hovedsagelig baseret på den udenlandske presses dækning af disse konflikter mellem forældre og offentlige myndigheder omkring ABA-behandling, men informationer bliver også hentet fra kontakter til forældre og fagfolk i en række lande.
variablen order erHvis du synes ABAforum.dk er brugbart, så meld dig ind i ABA-foreningen. På den måde er du med til at støtte det fortsatte arbejde med at opdatere og videreudvikle websitet, og får adgang til masser af yderligere materiale. Bliv medlem