USA
Tidsskriftet Psychology Today uddeler hvert år priser The Annual Mental Health Awards til personer som anerkendelse for deres indsats inden for psykiatrien. En af seks prismodtagere var i år Dr. Ole Ivar Lovaas, som er den forsker, der har påvist effekten af ABA i forhold til børn med autisme, og som mange steder har lagt navn til denne behandlingsform: Lovaas-behandling. Lovaas, som er af norsk afstamning, var tidligere professor ved University of California, Los Angeles og er nu professor emeritus samme sted. Begrundelsen for at tildele prisen til Lovaas er »pionerarbejdet af O. Ivar Lovaas har hjulpet til at revolutionere behandlingen af autisme hos børn. Lovaas udviklede en tidlig, intensiv adfærdsterapi som understreger betydningen af positive forstærkninger for at udvikle livsfærdigheder hos børn med autisme, og behandlingen har i visse tilfælde i praksis fjernet de autistiske symptomer. Flertallet af de behandlede børn har vedligeholdt deres færdigheder i ungdomsårene hvor de ikke var til at skelne fra børn uden barndomsautisme. Hans metoder bliver nu brugt på behandlingscentre og klinikker over hele landet. Lovaas' arbejde er drevet af hans stærke tro på potentialer hos alle; potentialer for at vokse, lære og hele. Lovaas har offentliggjort mere end 120 publikationer om sin forskning og har tidligere modtaget utallige æresbevisninger.«
Sidste år blev den tilsvarende pris givet til Cahterine Maurice, som vil være kendt som mor til to børn med autisme og forfatter til bogen Kampen imod autisme (Maurice, C. (1999), Kampen mod autisme. København, Vinten). Maurice er nu formand for the Association for Science in Autism Treatment.
Kilde: Psychology Today (1. maj 2002).
|
Se også |
Hvis du synes ABAforum.dk er brugbart, så meld dig ind i ABA-foreningen. På den måde er du med til at støtte det fortsatte arbejde med at opdatere og videreudvikle websitet, og får adgang til masser af yderligere materiale. Bliv medlem