|
 |
AUSTRALIEN
Børn med autisme fortjener evidensbaseret intervention
I den australske lægeforenings blad, The Medical
Journal of Australia, skriver to læger om behovet
for dokumenteret behandling til børn med autisme.
Der findes en række forskellige behandlingsmuligheder
for børn med autisme: audiologopædi (talepædagogik),
sensomotirisk integrationsterapi, diæt-terapi og auditiv
integrationsterapi.. Disse terapier er virkningsløse
men temmelig harmløse. Alligevel er der grund til at
advare imod dem, fordi de spilder forældrenes penge
og barnets kostbare tid. Desuden forsinker disse ineffektive
terapier barnets adgang til mere effektive metoder, og kan
derfor hæmme barnets udviklingsmuligheder på sigt.
Billedunderstøttet kommunikation kan fungere som kompenserende
kommunikationsmiddel for børn med autisme uden funktionelt
talesprog, men den mest effektive og veldokumenterede tidlige
intervention er adfærdsanalyse. Der er nu endeligt bevis
for, at adfærdsanalytisk intervention forbedrer barnets
kognitive, kommunikative og sociale færdigheder. Lovaas
viste allerede i 1987, at børn med autisme tilsyneladende
kunne blive symptomfrie efter adfærdsanalytisk intervention,
og siden er der kommet en række tilsvarende studier,
som dog har vist noget mere begrænsede resultater. Den
nyeste replikation af Lovaas’ studie er foretaget i
Wisconsin, hvorfra resultater blev fremlagt på World
Autism Congress i november 2002 i Melbourne. Efter tre
til fire års intensiv behandling med ABA havde omkring
halvdelen af børnene opnået næsten normal
funktion, og næsten alle børn i denne undersøgelse
opnåede talesprog i forskelligt omfang, mens en kontrolgruppe
af børn, som blev behandlet specialpædagogisk,
ikke viste forbedringer i hverken IQ eller social formåen
(Sallows, 2002). Denne forskning har modificeret den ortodokse
opfattelse af, at autisme er et livslangt handicap.
Hvorfor er ABA-baseret intervention mere effektiv end specialpædagogik?
Det kan ikke kun forklares som et resultat af den høje
intensitet i ABA-behandling. Det viser en norsk undersøgelse,
hvor børn, der fik ABA-behandling, opnåede forbedringer
af deres verbale udviklingsalder på 25 point i løbet
af det første års behandling, mens en kontrolgruppe,
som fik specialpædagogik af tilsvarende omfang og intensitet,
ikke viste tilsvarende forbedringer (Eikeseth, 2002).
De overlegne resultater fra ABA-behandling må sandsynligvis
tilskrives, at denne metode målrettet behandler netop
de funktioner, som er hæmmet hos barnet med autisme,
og som forhindrer dem i at lære i normale miljøer:
imitation, opmærksomhed, motivation, samarbejdsvilje
og initiering af interaktion. Færdigheder indlæres
i små trin, bliver mestret og herefter generaliseret.
Desuden bidrager supervisionen af behandlingen til dens gode
resultater.
Fra USA og Storbritannien ved man, at skolebaseret ABA-behandling
opnår tilsvarende resultater, som de hjemme-baserede
behandlinger. Disse skolebaserede ABA-programmer har en høj
lærer-elev-kvotient, de foretager detaljeret dataregistrering,
børnene bliver integreret med typiske børn,
og forældrene bliver undervist i adfærdsanalytiske
metoder.
Men i Australien er det de færreste børn med
autisme, som modtager ABA-behandling. Delvis fordi ABA ikke
bliver anbefalet af ret mange fagfolk, og delvis fordi det
er for dyrt for familierne. Kun Western Australia har etableret
et offentligt finansieret ABA-program, sådan som det
også er blevet anbefalet af Disability Services
Commission of Western Australia (Prior, 1997). Western
Australia er også den eneste stat i Australien, som
har oprettet et central register over personer med autisme;
et register, som med tiden vil kunne give data for effekterne
af forskellige former for intervention.
Endnu findes der ikke effekt-data fra Australien –
hverken fra ABA-behandling eller fra specialpædagogik.
Det er der behov for. I USA har forældre effektivt arbejdet
for indførelse af ABA-behandling med god hjælp
fra ekspertudtalelser og behandlingsanbefalinger. Hvis anvendt
adfærdsanalyse giver halvdelen af børn med autisme
mulighed for at leve et normalt liv således at de ikke
længere har brug for specialpædagogiske tilbud
eller andre bekostelige tilbud, så vil en investering
i ABA-behandling med tiden give økonomisk udbytte.
Udbyttet for disse børn og deres familier er selvfølgelig
uvurderligt.
Kilde: Couper, J.J. & Sampson, A.J. (2003),
‘Children with autism deserve evidence-based intervention’,
The Medical Journal Of Australia, 178, 9, 424-425.
Referencer:
Eikeseth, S., Smith, T., Jahr, E. & Eldevik, S. (2002),
‘Intensive behavioral treatment at school for 4- to
7-year-old children with autism : A 1-year comparison controlled
study’, Behavior Modification, 26, 1, 49-68.
Refereret som Sammenligning
af to former for intensiv behandling af 4-7 årige børn:
ABA og 'eklektisk' behandling
Prior, M., Sanders, K. & Sheridan, J. (1997), Early
intervention in autism: a review by the Disability Services
Commission of Western Australia, Perth, WA Government
Press.
Sallows, G.O. & Graupner, T.D. (2002), ‘Replication
of the UCLA model of intensive behavioural treatment results
after three to four years’, Proceedings of the World
Autism Congress, November 2002, Melbourne, VIC.
|
