|
CALIFORNIEN, USA
Enkeltintegration betyder alt
Matthew Tibbitts, som er 6 og fra Temecula mellem San Diego
og Los Angeles, begyndte at gå i skole sidste efterår.
Lidt sent efter amerikanske standarder, men Matthew er heller
ingen almindelig dreng. Han lider af autisme og hans skolestart
krævede ikke kun, at han havde den rigtige alder, men
også målrettede forældre, engagerede fagfolk
og en advokat, for hvem det lykkedes at få flyttet drengen
fra specialundervisning til en almindelig skoleklasse.
Matthew fik autismediagnosen i marts måned 2002. For
ham indebærer det aversioner imod berøringer,
uvilje imod ændringer i hans rutiner og stærkt
ubehag ved høje lyde. I januar 2003 startede han i
et specialpædagogisk tilbud, hvor han skulle lære
at kommunikere med billedsymboler, men nu et år senere
går han i en almindelig skoleklasse, og han klarer sig
fint, fortæller hans mor, Yvonne Tibbitts.
»Det har betydet en enorm forskel i hans udvikling«,
siger moderen. »Han går i en almindelig klasse
hele dagen. At være sammen med typiske børn i
stedet for at skulle imitere andre børn med handicap,
har været afgørende for ham. Han er faldet så
godt til«.
Men familien måtte hyre en advokat for at få
Matthew enkeltintegreret med et ABA-program. I ABA-programmet
lærer har trin for trin, og det er en undervisningsform,
som passer ham. Fire timer om dagen kommer der terapeuter
fra Early Education Center for Autism, som arbejder
med ham. Terapeuterne tilpasser deres undervisningsprogram
til netop ham og hjælper ham med at følge med
i klassen. Blandt de emner, som der arbejdes med i ABA-programmet
er sociale færdigheder, sikkerhedsfærdigheder
og aflæring af ikke-passende adfærd.
Familien Tibbitt tror at flytningen af skole og enkeltintegrationen
kommer til at betyde alt for hans fremtidsudsigter.
»Mit barn ender med at bliver mere højtfungerende
pga. ABA-enkeltintegrationen«, fortæller hans
mor. »Han vil ikke belaste det offentlige, når
han er voksen, fordi han vil blive i stand til at leve et
selvstændigt liv når han flytter hjemmefra«.
Kilde: North County Times, CA - 3. januar 2004
|