|
 |
CALIFORNIEN, USA
Ny forskning i tidlige og intensive interventioner
Den amerikanske lægeforenings ugeskrift, Journal
of the American Medical Association (JAMA), bringer i
sit seneste nummer en artikel om ABA-behandling af børn
med autisme.
I dag er den 5-årige dreng roligt beskæftiget
med at sortere klodser i forskellige farver, og når
han er færdig med denne opgave, får han ros af
sin lærer, hvorefter han styrter afsted for at finde
sit legetøj. Denne scene udspiller sig hver dag i førskoler
over hele landet, men denne scene er særlig, fordi drengen
for kun 8 uger siden startede ved Early Childhood Program
at the University of California - Los Angeles (UCLA),
og ved den lejlighed straks kastede sig ned på gulvet
og skreg ‘Nej!’ hver gang nogen bad ham om noget.
Dengang var han fikseret på el-ledninger og han kunne
bruge timer på at pille ved el-ledninger hvis man gav
ham lov til det.
Stephany Freeman, som leder programmet, fortæller:
»Forældre bliver meget overraskede, når
de finder ud at deres børn med autisme kan lære.
Det er som om, der er en lukket dør i deres hoveder,
og du må dirke denne dør op, ellers forbliver
den lukket«.
'Dirken' hedder anvendt adfærdsanalyse; et upræcist
begreb for et meget specifikt system, der ved UCLA i 1970erne
og 1980erne blev udviklet af Ivar Lovaas. Selv om systemet
er blevet ændret meget siden da, er der visse grundlæggende
elementer, som ikke har ændret sig: børn får
intensive instruktioner og lærer at udføre opgaver
‘fejlfri’. Hvis opgaven består i at lægge
farvede klodser i en kasse, og hvis barnet ikke kan eller
ikke vil udføre opgaven, så bliver barnet fysisk
promptet; dvs. at læreren fører barnets hånd.
Hvert forsøg og dets resultat bliver registreret. Når
barnet stabilt kan gennemføre opgaven, går man
videre til den næste opgave.
»Det er bestemt ikke en blid tilgang«, siger
Freeman, mens læreren bruger sine ben for at fastholde
drengen og forhindre ham i at stikke af fra det bord, hvor
de arbejder.
»Det bedste bevis på metodens resultater er,
at hvis du starter behandlingen af disse børn tidligt
i deres liv, kan det have en afgørende indflydelse
på deres fremtid«, siger Thomas Insel, leder af
National Institute of Mental Health. »Der er
ca. 20-25% af disse børn, hvor man kan konstatere at
symptomerne mindsker i en sådan grad, at man næsten
kan tale om helbredelse«.
Ivar Lovaas skabte postyr, da han første gang rapporterede,
at 30-40 timers gentagne instruktioner om ugen havde hjulpet
en gruppe af 19 børn med autisme så meget, at
de kunne opnå betydelig bedre skoleplaceringer og havde
en højere IQ end en kontrolgruppe af tilsvarende børn.
Men eftersom børnene ikke var blevet fordelt tilfældigt
på forsøgs- og kontrolgrupperne, kunne der sættes
spørgsmålstegn ved hans resultater.
Men randomiserede (dvs. fordeling baseret på tilfældighed)
og kontrollerede data er endelig på vej. Det skyldes
ikke mindst den forskergruppe, som er opbygget omkring Connie
Kasari, som er pædagogisk psykolog og har en doktorgrad.
Kasari vil med sin forskning især undersøge den
manglende evne til at dele oplevelser med andre hos børn
med autisme. Typiske børn vil – når de
leger med andre børn – dele deres legetøj
eller deres oplevelser ved at kigge rundt i rummet og søge
accept og anerkendelse.
»Delt opmærksomhed er en meget afgørende
erfaring«, siger Marian Sigman, PhD, leder af UCLA’s
Center for Autism Research and Treatment. »Det
er forløberen for en senere forståelse af, at
andre mennesker har andre perspektiver end en selv«.
Delt opmærksomhed er også en forløber for
talesprog, bemærker Kasari. Hendes forskergruppe har
undersøgt 3-4 årige børn fra Early Childhood
Program. Børnene blev tilfældigt fordelt på
en af tre forskellige grupper. Børnene i den første
gruppe modtog 30 minutters intensiv træning i delt opmærksomhed
hver dag, og de lærte desuden at dele legetøj
og oplevelser med deres lærere.
»Det er færdigheder, som børn normalt
mestrer allerede i 9-måneders alderen, men vores børn
kan dem ikke«, fortæller Kasari. Børnene
i den anden gruppe modtog 30 minutterne intensiv legetræning
hver dag, hvor de blev tilskyndet til at lege symbolske lege
– f.eks. at bade en dukke og læge den i seng.
Børnene i de to interventionsgrupper modtog 24 til
30 halvtimes sessioner i løbet af 6 uger. Børnene
i den tredje gruppe, kontrolgruppen, fik ingen specifik form
for intervention, men fulgte undervisningen i deres sædvanlige
klasser 6 timer om dagen. Et år senere præsterede
de 40 børn i undersøgelsesgrupperne sprogforbedringer
svarende til 15-17 måneders udvikling, hvilket skal
sammenlignes med sprogforbedringer på kun 7-8 måneder
i kontrolgruppen.
»Det er det første håndfaste bevis på,
at denne form for intervention er effektiv«, siger Kasari.
Eftersom begge interventionsgrupper klarede sig lige godt,
vurderer Kasari, at deres udvikling kan tilskrives selve den
målrettede træning snarere end interventionens
indhold.
Forskertemaet følger stadig disse børn, som
nu er 7-8 år gamle. Forskerne undersøger også
mødre til børn med autisme. Mødrene bliver
oplært i forskellige former for kommunikationsstrategier
over for børn med autisme, de bliver videofilmet i
interaktionen med deres børn, og når de leger
med deres børn.
Kasari og hendes kolleger planlægger også et
større forsøg, som involverer 45 børn
i 2.-5. klasse. Forsøget har til formål at undersøge
interventioner over for de sociale problemer, som børn
med autisme har, og som bliver mere rodfæstet, jo ældre
de bliver. Det bliver en udfordring at skulle lære ældre
børn med autisme sociale færdigheder, siger Kasari.
Børnene vil bliver udsat for et batteri af sproglige
og kognitive tests, og forskerne vil foretage observationer
i børnenes klasseværelser.
Det har været vanskeligt at arbejde med skoledistrikterne,
siger Kasari. Hvert skoledistrikt har sit eget ad-hoc autismeprogram.
»Integration af forskning og undervisning fungerer ikke
godt«, fortæller hun. De fleste skoletilbud til
børn med autisme fokuserer på sprog og skolemæssige
færdigheder snarere end sociale færdigheder.
Forskningen på UCLA bliver finansieret af National
Institute of Mental Health, som har udvalgt 8 centre
over hele USA, som skal bidrage til forskning i effektive
former for tidlig intervention. Lederen af National Institute
of Mental Health siger, at forskningen ved UCLA sandsynligvis
vil bekræfte, hvad vi allerede ved om socialt orienterede
interventioner.
»Børn med autisme, der profiterer af intensiv
intervention, bliver måske ikke fri for autistiske symptomer
så som ritualer og sociale mangler, men det vil være
disse børn, som kan gå i almindelige skoler og
lære sammen med andre. Det er afgørende at komme
igang med dem i en tidlig alder. Jo tidligere, du kan starte,
desto bedre resultater«, siger han.
Kilde: JAMA, 16. juni, 2004—Vol 291, No. 23
Information om National Institute of Mental Healths
autismeforskningsprogram findes på webadressen http://www.nimh.nih.gov/autismiacc/staart.cfm
|
