IRLAND

Splittelse i regeringspartiet inden afstemning om ABA i det irske parlament

Efter at det irske andetkammer – Dáil – i to dage i træk har debatteret ABA-tilbud til børn med autisme, blev den afsluttende afstemning vundet af den siddende regering med ni stemmers flertal. Under debatten talte flere medlemmer af regeringspartiet – bl.a. en tidligere undervisningsminister - imod regeringens autismepolitik, men de endte alligevel med at stemme sammen med regeringspartiet. Forældre til børn med autisme demonstrerede samtidig uden for parlamentet.

Debatten om ABA-tilbud til børn med autisme - der fandt sted den 12. og 13. februar - var et resultat af en dagsorden stillet af oppositionspartiet Fine Gael. Forslaget ville – hvis det var blevet vedtaget – forpligte regeringen til at finansiere adfærdsanalytiske tilbud til børn med autisme, hvis en sådan behandling blev anbefalet af en psykolog.

Men regeringen fremsatte en afværgedagsorden, som anerkender, at der er gennemført væsentlige forbedringer i specialundervisningen. Afværgedagsordenen understreger desuden behovet for en række forskellige pædagogiske metoder afhængig af børnene individuelle behov. Afværgedagsordenen blev vedtaget med 75 imod 66 stemmer.

Et af de medlemmer af regeringspartiet Fianna Fail, som under debatten talte imod regeringen, var den tidligere undervisningsminister og gruppeformand Mary O'Rourke. Fra talerstolen kritiserede hun sit tidligere ministerium og sagde, at der er en langvarig modvilje imod anvendt adfærdsanalyse i undervisningsministeriet. »Vi hører hver dag om nye landvindinger og om hvordan børn responderer på denne pædagogiske intervention. Jeg ville ønske, at vi kunne have en åbenhed over for flere ABA-tilbud,« sagde O’Rourke.

På trods af sin kritik af regeringen stemte Mary O’Rourke sammen med regeringen for afværgedagsordenen. Hun risikerede sanktioner fra parlamentsgruppen, hvis hun havde stemt sammen med oppositionen.

O’Rourke sagde også at hun aktivt støtter ABA-skolen Saplings i Mullingar og planerne om at åbne en tilsvarende skole i Athlone. Hun har fået støtte fra en række af regeringspartiets unge parlamentsmedlemmer, som er blevet udsat for et enormt pres fra forældre til børn med autisme for at skaffe flere ABA-tilbud. Mange af de yngre parlamentsmedlemmer fra Fianna Fail sagde, at de støtter ønsket om at udvide antallet af offentligt finansierede ABA-skoler ud over de eksisterende 12. Ifølge dagblandet Irish Independent har disse parlamentsmedlemmer et tæt samarbejde med ABA-foreningen Irish Autism Action (IAA).

Baggrunden for Mary O'Rourkes kritik af regeringen er, at hun var gudmor og tante til Caoimhghín Lenihan - en nu afdød dreng med autisme. Hun har fortalt, hvordan drengens forældre i sin tid måtte flytte til USA for at få behandling, og at hun – som tidligere undervisningsminister – burde have gjort mere for at sørge for hjælp til ham og andre børn med autisme. Mary O'Rourkes gik til valg i efteråret 2007 på et program om at støtte ABA-skolerne og –metoden i Irland.

Brian Hayes, som er uddannelsesordfører for oppositionspartiet Fine Gail, og som fremsatte dagsordensforslaget, gjorde opmærksom på, at nogle af de kritiske medlemmer af regeringspartiet uden for referat havde lovet at tage spørgsmålet om ABA-skolerne op med premierminister Ahern. »Premierministeren burde beordre sin undervisningsminister til en mere fleksibel håndtering af spørgsmålet om ABA-skoler, som internationalt er anerkendt for at gøre en enorm forskel for børn med autisme.«

Kilder:
Daily Mail (London), 14. februar 2008
Irish Examiner, 15. f ebruar 2008
Irish Independent, 15. februar 2008
Daily Mail (London), 16. februar 2008

Udskrift af debatten i det irske parlament den 12. og 13. februar kan findes på web-adresserne
http://debates.oireachtas.ie/DDebate.aspx?F=DAL20080212.xml&Node=H13#H13
http://debates.oireachtas.ie/DDebate.aspx?F=DAL20080213.xml&Node=H14#H14

Saplings skolerne – fem for øjeblikket - har web-adressen
http://www.saplings.org/

Tidligere artikler om ABA-behandling i Irland:
Dom i ABA-sag er forsidenyhed
ABA-forening opretter udredningscenter
Lufthavn donerer til ny ABA-skole
Protester imod ny ABA-skole
Erstatninger for ventetid på tidlig intervention
Skole åbner efter 2 års ventetid
Nye frimærker til fordel for ABA-skole
Reklamekampagne for ABA-skoler
Dagblad støtter ABA-forældrene
Forbud imod radioreklame for ABA
Kritik af irsk autismepolitik
Demonstration til fordel for anvendt adfærdsanalyse
Forældre taber retssag
Ny sammenligning af ABA og eklektisk behandling
Pengegave til ABA-skole
Konflikter mellem forældre og myndigheder
Den fjortende ABA-skole
Pop- og tv-stjerne advokerer for ABA
Uddannelseskrav til ABA-lærere
Bevillinger til ABA-tilbud forlænges
Nye tal udløser krav om flere behandlingstilbud
Lang og dyr retssag om autismebehandling
Ny masteruddannelse i Irland
ABA-skoletilbud fortsætter - måske
Skoletilbud til børn med autisme lukkes
Forældre fortsætter kamp imod psykiatrisk tilbud
Medicinsk eller adfærdsanalytisk dagtilbud
110 retssager om autismebehandling
Fundraising sikrer udvidelse af ABA-skole
Online kursus i anvendt adfærdsanalyse
Otte ABA-skoler i Irland
ABA-skole søger udvidelsesmuligheder
Evaluering af ABA-skoler
Intensiv 1:1 behandling til 30 børn med autisme
ABA-skole anerkendes og får statsstøtte
ABA-klasse i almindelig folkeskole
ABAile kræver ABA-skole
Et gennembrud for ABA?
Rapport anbefaler anvendt adfærdsanalyse og forældres ret til at vælge behandlingsform

Redaktionen / 18.02.2008