IRLAND

Fortsat splittelse i regeringsparti

Den irske undervisningsminister har gentagne gange afvist at give økonomisk støtte til flere ABA-skoler, men en rundspørge blandt parlamentsmedlemmer fra regeringspartiet Fianna Fáil viser, at næsten to tredjedele mener, at regeringen bør oprette flere ABA-pladser. Rundspørgen er gennemført efter en parlamentsdebat i midten af februar måned viste splittelse i regeringspartiet (se artiklen Splittelse i regeringspartiet inden afstemning om ABA i det irske parlament) . Det er Newstalk's The Breakfast Show, som har foretaget rundspørgen.

I rundspørgen har 37 ud af 45 parlamentsmedlemmer svaret, og 24 af disse mener, at regeringen bør oprette flere ABA-pladser. Kun tre var modstandere af flere ABA-pladser, mens 10 delegerede svarede ’ved ikke’.

Undervisningsministeriet finansierer for øjeblikket 12 ABA-skoler, men afviser at støtte flere af disse skoler, fordi børn med autisme i stedet skal undervises med en blanding af forskellige metoder i almindelige grundskoler. Undervisningsminister Hanafin insisterer på, at international forskning viser, at børn med autisme klarer sig bedre med eklektiske metoder end med ABA-metoden.

Også skoleledere har taget afstand fra regeringens autismepolitik på uddannelsesområdet. Sammenslutningen Educate Together, der består af 44 uafhængige skoler i Irland, angriber nu undervisningsministeren for uansvarlig skolepolitik for børn med autisme. Det sker efter, at ministeriet i sidste uge udpegede skolen Castleknock Educate Together til at huse en specialenhed for børn med autisme, men uden at ministeriet har villet bevilge midler til behandling.

»At bede en skole om at åbne en autismeenhed uden behandling svarer til at ville åbne et hospital uden læger. Det er uforsvarligt, uansvarligt og totalt uacceptabelt«, siger lederen af Educate Together Paul Rowe.

Skolen har meddelt, at fagfolk har advaret imod at åbne en autismeenhed uden adgang til ekspertise i adfærdsanalyse, audiologopædi og fysioterapi. Ministeriet har svaret, at ikke alle de eksisterende 100 specialklasser for børn med autisme har behandlingstilbud. Men undervisningsministeren vil nu tage kontakt til sundhedsminister Mary Harney for at skaffe behandlingstilbud til børnene på Castleknock Educate Together.

Kilde: Irish Examiner, 26. februar 2007

Educate Together er en sammenslutning af forældreoprettede skoler, der ikke er religiøse, som baserer sig på et tæt samarbejde mellem forældre og lærere og som er for både drenge og piger. Der er for øjeblikket 44 Educate Together skoler. Sammenslutningen har web-adressen http://www.educatetogether.ie/

Tidligere artikler om ABA-behandling i Irland:
Splittelse i regeringspartiet inden afstemning om ABA i det irske parlament
Dom i ABA-sag er forsidenyhed
ABA-forening opretter udredningscenter
Lufthavn donerer til ny ABA-skole
Protester imod ny ABA-skole
Erstatninger for ventetid på tidlig intervention
Skole åbner efter 2 års ventetid
Nye frimærker til fordel for ABA-skole
Reklamekampagne for ABA-skoler
Dagblad støtter ABA-forældrene
Forbud imod radioreklame for ABA
Kritik af irsk autismepolitik
Demonstration til fordel for anvendt adfærdsanalyse
Forældre taber retssag
Ny sammenligning af ABA og eklektisk behandling
Pengegave til ABA-skole
Konflikter mellem forældre og myndigheder
Den fjortende ABA-skole
Pop- og tv-stjerne advokerer for ABA
Uddannelseskrav til ABA-lærere
Bevillinger til ABA-tilbud forlænges
Nye tal udløser krav om flere behandlingstilbud
Lang og dyr retssag om autismebehandling
Ny masteruddannelse i Irland
ABA-skoletilbud fortsætter - måske
Skoletilbud til børn med autisme lukkes
Forældre fortsætter kamp imod psykiatrisk tilbud
Medicinsk eller adfærdsanalytisk dagtilbud
110 retssager om autismebehandling
Fundraising sikrer udvidelse af ABA-skole
Online kursus i anvendt adfærdsanalyse
Otte ABA-skoler i Irland
ABA-skole søger udvidelsesmuligheder
Evaluering af ABA-skoler
Intensiv 1:1 behandling til 30 børn med autisme
ABA-skole anerkendes og får statsstøtte
ABA-klasse i almindelig folkeskole
ABAile kræver ABA-skole
Et gennembrud for ABA?
Rapport anbefaler anvendt adfærdsanalyse og forældres ret til at vælge behandlingsform

Redaktionen / 29.02.2008