Crowdfunding af ABA-intervention

En mor fra England har startet en crowdfunding af ABA-intervention til sin 4-årige datter. Datteren lider af regressiv autisme – et sent frembrud af autisme efter tidligere normal udvikling – og det har ikke været muligt at finde offentlig finansiering. Derfor forsøger moderen nu at bruge nettet som finansieringskilde.

Plakat for indsamlingsdag til fordel for Avaline på den lokale pub

Pigen hedder Avaline og er datter af den 29-årige Laura Murrell. De bor i Sunk Island på kysten ved Nordsøen i Midtengland. Efter en normal udvikling blev Avaline diagnosticeret med autisme sidste år. Hun mistede sit ellers veludviklede talesprog, da hun var 18 måneder gammel og har også tabt de fleste af sine sociale færdigheder. I følge moderen lever pigen nu i sin egen verden, og hun kan bedst beskrives som en baby i en stor krop. Hun har intet talesprog, er endnu ikke renlig og leger ikke som andre børn.

Laura Murrell er sikker på, at den eneste behandling, der vil kunne hjælpe hendes datter er anvendt adfærdsanalyse – ABA. Hun har kontakt til det nærmeste ABA-supervisionscenter i Leeds, men det offentlige engelske sundhedssystem – National Health Service – betaler ikke for ABA-behandling, og selv har hun ikke råd. Derfor forsøger hun nu at indsamle de nødvendige midler vha. crowdfunding.

Moderen fortæller til den lokale avis Hull Daily Mail, at datteren er næsten uimodtagelig for læring. Hun har fået talepædagogisk træning siden hun mistede sit talesprog, men det har ikke hjulpet. Datteren risikerer at ende på en døgninstitution, hvis hun ikke får specialist-behandling, frygter moderen.

I første omgang har moderen igangsat en indsamling via en særlig Facebook side, Avie’s Fund. Målet er at indsamle UK£ 3.500 (31.000 DKK) til de første seks måneders ABA-træning. Hvis det dokumenteres, at datteren profiterer af interventionen, håber familien på, at det vil overbevise de lokale skolemyndigheder om, at de skal finansiere ABA-interventionen. Ud over indsamling via Facebook organiserer moderen mere traditionelle arrangementer som et led i indsamlingen. Næste arrangement er en Paintball Challenge lørdag den 24. marts, og ugen efter er der en Family Fun Day på den lokale pub, Haven Arms. Her vil der være boder med kager, tegne-værksted, ansigtsmaling, hoppeborg, rodeo-ridning for børn samt besøg af den lokale brandsprøjte.

Kilde: Hull Daily Mail, 9. marts 2012

Se Facebook-siden for Avie’s Fund

Tidligere artikler om ABA-behandling i England:
Unge i fare for at miste færdigheder
Arkitektur for ABA-børn
Konservativ leder foreslår ret til tidlig intervention til børn med handicap
TreeHouse starter kompetencecenter inden for ABA
Påvirkning af politikere lykkes
Socialt entrepreneurskab for unge med autisme
Kritiker anerkender adfærdsanalysens resultater
TreeHouse arrangement om autisme og ambitioner
Research Autism ændrer vurdering af TEACCH
Studiebesøg hos Step by Step
Ikke handicappet men hjælpeløsheden
Forkvinden for National Autistic Society støtter ABA-skole
The Times organiserer indsamling til TreeHouse
Arsenal støtter ABA-skole
To ABA-baserede metoder topper liste over interventioner
TreeHouse producerer reklamefilm
Nyt ministerium opretter Autism Education Trust
Veninder starter ABA-skole
Research Autism giver topkarakter til ABA
Planer om adfærdsanalytisk læreruddannelse
ABA-træner samler penge ind
Hjemmegående far og ABA-træner
Step by Step planlægger udvidelse
Planer om ABA-skole

Roman om ægteskabelig krise i familie med autisme
Baron-Cohen fremhæver anvendt adfærdsanalyse som behandlingsmetode
Sejr for ret til ABA-skoletilbud
About a Boy
Specialet, der gik verden rundt
Skolekonflikt stadig uløst
TreeHouse School flytter
Samarbejde mellem forretningsfolk og ABA-skole
Trusler om retssager imod stiftere af ABA-skole
Ny fond til forskning i behandling af autisme
Ny teknologi i dataregistrering af ABA-træning
Advokater fører ankesager
»Modstanden har gjort os stærke«
Gave på 22 mio. til ABA-skole
Fire godkendte ABA-uddannelser på De Britiske Øer
Step by Step er klar til at åbne
Pensionistægtepar samler ind til 2-årigs behandling
Myndighed ombestemmer sig om ABA-behandling
Familie flytter forgæves for at få ABA-behandling
Portræt af en engelsk ABA-pioner
Forældre opfører ABA-skole
Behandlingstilbud var ulovligt
Endnu en støttefest for ABA-behandling
Pressionsgruppe for tidlig og intensiv behandling
Privat fund-raising til ABA-behandling
Ret til intensiv behandling afgøres i stigende grad i retssystemet

Redaktionen 17.03.2012